Forslaget om indførelsen af en bompengering i København har afstedkommet en voldsom debat både mellem de politiske partier og i dagspressen. Et af de springende punkter er økonomien, herunder hvor mange penge der er til at give bilister et reelt alternativ til at tage bilen hele vejen ind i København. Senest har Transportministeriet regnet sig frem til, at der først vil være råd til investeringer i trafikal infrastruktur fra 2021, hvis prisen på kollektiv trafik allerede i 2012 sænkes med op til 40 pct. Det betyder, at der ikke vil være et overskud fra bompengeringen til etablering af letbaner, cykelstier og parker-og-rejs ved stationerne, som ellers skulle giver bilisterne uden for ringen et alternativ til bilen. Og der ser heller ud ikke ud til at være afsat ekstra penge til flere og større tog, der nu skal transportere 50 pct. flere passagerer i myldretiden – en omkostning som ifølge DSB koster i omegnen af 2 mia. kr.
Det finder FDM meget beklageligt. En ting er, at mange familier bliver yderligere beskattet for at bruge bilen, hvis de skal have dagligdagen til at hænge sammen. Men hvis man ikke fra dag ét giver folk et alternativ til bilen, kan bompengeringen ikke anses for at være andet end en ekstra skat på mobilitet.
Det er derfor tankevækkende, at fortalere for betalingsringen gang på gang trækker Stockholm frem som et godt eksempel. Før bompengeringen i Stockholm blev indført blev der investeret massivt i kollektiv trafik og forbedret forhold for cyklisterne. Optimeret busdrift, nye buslinjer og ikke mindst flere parker-og-rejs parkeringspladser, var den gulerod som nogen bilister kunne få. Desværre ser det ud til, at rækkefølgen bliver omvendt i København. Det er ærgerligt, da en så omfattende ændring for bilisterne bør være ledsaget af reelle muligheder for at skifte til andre transportformer.