Debatten om etableringen af en betalingsring omkring København fylder mediebilledet under valgkampen. Det er positivt, at et trafikpolitisk forslag kommer i fokus i valgkampen, og FDM så gerne, at det var tilfældet med flere af de trafikpolitiske emner, der dagligt påvirker vores hverdag.
FDM er modstandere af en betalingsring om København, da den øger beskatningen, vil være administrativt dyr, og ikke mindst fordi der kan rejses kvalificeret tvivl om de påståede gevinster for trængslen og miljøet, hvis man løfter blikket fra det centrale København.
Forslaget om en betalingsring er ikke nyt. De aktuelle planer baserer sig på en model, som tidligere er blevet lavet for Kommuneforum – et fællesskab mellem København og 15 omegnskommuner. I forbindelse med det oprindelige forslag blev der lavet en række konsekvensstudier af betalingsringens effekt – og ses der på detaljerne i disse, synes de åbenlyse fordele ved ringen at fortone sig.
Problemer eksporteres til omegnskommuner
I debatten beskrives miljøvinklen oftest ved billedet af, at de osende og forurenende biler bør holdes ude af byen for i stedet at give plads til den kollektive trafik. Faktum er imidlertid, at moderne personbiler samlet set kun bidrager meget begrænset til luftforureningen. Det samme kan ikke siges om den tunge trafik, herunder ikke mindst busserne, der i stedet vil skulle transportere de tidligere bilister. Og så er der jo lige DSBs diesellokomotiver og IC3-tog, der har så forældet motorteknik, at de ikke måtte køre ind i den københavnske miljøzone, hvis motorerne havde ligget i en lastbil. Endelig kommer luftforureningen også i høj grad fra andre kilder som krydstogtskibe, brændeovne mv.
Ifølge beregninger fra førende rådgivningsvirksomheder vil effekten af betalingsringen for luftforureningen være tæt på nul. Det er givet, at luftkvaliteten på udvalgte gader i København vil blive bedre, men den vil så tilsvarende blive værre andre steder uden for ringen. Problemet vil så at sige blot eksporteres til vejene i omegnskommunerne.
Det andet argument for betalingsringen er trængslen. Beregningerne viser imidlertid, at den mindskede trængsel inde i København vil være dyrt købt for de, der kører ind til byen, og reelt vil trængslen blot brede sig som ringe i vandet og yderligere belaste ringvejene rundt om København. Igen synes det som om, at det handler om at eksportere et problem fra Købehavns kommune til de omkringliggende områder.
Tvivlsom økonomi
Endelig er der det med pengene. En række beregninger fra bl.a. Transportministeriet, COWI og Dansk byggeri peger på, at økonomien i en betalingsring heller ikke hænger sammen, som det fremstilles i forslaget. Ifølge Transportministeriet vil der først være penge til at udbygge den kollektive trafik i 2021, mens Dansk Byggeri i deres beregning peger på, at betalingsringen vil give underskud helt frem til 2025. COWI har regnet på alle effekterne og konkluderer, at ringen aldrig vil blive samfundsøkonomisk rentabel.
Som forslaget ligger nu, risikerer betalingsringen at ende som en gøgeunge, der blot skubber Københavns trafikproblemer ud i omegnskommunerne og tilmed beder deres borgere om at betale dyrt for at besøge hovedstaden.
Deltag i afstemningen om betalingsringen
Betalingsring om København: Hvor er alternativet til bilen?