Citroëns japanske offroader

Med hjælp fra Mitsubishi får Citroën en ny SUV kaldet C4 Aircross. Der går dog ca. et år, inden den lanceres i Danmark. Peugeot får også en udgave.

Nyt om biler

Citroëns store C4-familie bliver næste år udvidet med endnu et medlem. Det er SUV-modellen C4 Aircross, som dog først ventes til Danmark i efteråret 2012.

Citroën C4 Aircross er en kompakt SUV en anelse mindre end C-Crosser, der ikke markedsføres i Danmark.
Citroën C4 Aircross er en kompakt SUV en anelse mindre end C-Crosser, der ikke markedsføres i Danmark.
Teknisk set har C4 Aircross dog ikke meget tilfælles med den øvrige C4-familie, da den nye SUV dybest set er en Mitsubishi ASX.

Udvendigt er det kun småting, der adskiller Citroënen fra Mitsubishien, men alligevel så meget, at Aircross er nem genkendelig som en Citroën forfra.

For- eller firehjulstræk

C4 Aircross fås som ASX med valg mellem for- og firehjulstræk, og i sidstnævnte udgaver kan man med en drejeknap vælge mellem tohjulstræk eller firehjulstræk, hvor momentet automatisk fordeles mellem for og bag.

Bilen kan leveres med HDi 110 og HDi 150. Benzinalternativet er en 1,6 liters med 115 hk, der kun fås med forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse, mens dieselmodellerne har sekstrins gearkasse og kan bestilles med enten to- eller firehjulstræk.

Kompakte mål

C4 Aircross er 4,34 meter lang, 1,80 bred og 1,63 meter høj. Bagagerummet er på 442 liter.C-Crosser, som er baseret på Mitsubishi Outlander, er til sammenligning 4,65 meter. C4 Picasso måler 4,47 meter.

Peugeots version af Mitsubishi ASX skal hedde 4008.