Biler for Alle vender tilbage

Biludstillingen Biler for Alle vender tilbage i en ny udgave med spændende temahaller, en Carwalk, og som noget nyt foregår den nu over to weekender. FDM-medlemmer kan to dage deltage til halv pris.

Biler for Alle i MCH Messecenter Herning 2011
Nyt om biler

Den store udstilling afholdes i MCH Messecenter Herning 21.-23. oktober og 28.-30. oktober.

Siden den seneste biludstilling er der udviklet et nyt koncept, som skal give de besøgende en anderledes biloplevelse. Familiebiler udstilles i en by med lyskryds og huse, mens der i en regnskov sættes der fokus på grønnere biler. Og på Carwalken vises bilverdenens supermodeller som ved de store modeshows i Paris og Milano.

Derudover vil der være en masse aktiviteter for hele familien – bl.a. den spændende DM-finale i rally, Stjerneløbet med historiske biler og Sportscar Event, hvor du kan lade drengedrømme gå i opfyldelse med tur som co-driver i en af de eksklusive biler.

Biler for Alle afholdes i MCH Messecenter Herning i perioderne 21.-23. oktober og 28.-30. oktober. Åbningstiderne er fredag den 21. oktober kl. 12-18 og alle andre dage kl. 10-18.

Specielt budskab til FDM-medlemmer

Alle FDM-medlemmer får mod forevisning af FDM-medlemskort 50 pct. rabat på entrebilletten fredag d. 21. oktober og fredag d. 28. oktober.

FDM står på en stand i Hal J1.

Læs mere om Biler for Alle

Besøg Biler for Alles hjemmeside