
Lamborghini signalerer med Urus, at det Volkswagen-ejede italienske mærke er klar til at slutte sig ti SUV-toget.
Frihed og følelser
Det giver god mening ifølge Lamborghini-chef Stephan Winkelmann. Dels er det en bilklasse, der vokser pænt, dels er det en biltype, der repræsenterer frihed og følelser.

V10-motor med 600 hestekræfter
Mens platformen – undervognen – delvist er lånt hos koncernfætrene Porsche Cayenne og VW Touareg, så er motoren fuldblods Lamborghini. Det er en 5,0-liters V10-motor med 600 hestekræfter.
For at holde vægten nede, anvendes der i konceptet og givetvis også i produktionsudgaven masser af kulfiber.
Urus er en vild tyr

Lamborghini, der har rødder som traktorproducent, er faktisk en pioner, når det gælder sportslige SUV-modeller. Allerede i 1986, før begrebet SUV var opfundet, lancerede Lamborghini LM002.
Men Lamborghini var for tidligt ude. Der blev kun bygget og solgt knap 300 styks. Denne gang skal der anderledes fart på. Omkring 3.000 biler årligt, tror Lamborghini, der kan sælges.
"En familiebil"
For som det hedder i pressematerialet: ”Det er nu muligt at have en Lamborghini som familiens primære bil. Det gør, at kundesegmentet udvides betragteligt, da man med Urus appellerer til såvel familier som eksisterende Lamborghini-kunder.”