Fronten er ændret radikalt med mere markant grill og skarpere kanter, og det betyder, at bilens længde er vokset seks cm. Bagtil er kofangeren ny.
Den visuelle fornyelse kommer, efter at bilen sidste år fik en teknisk opdatering med bl.a. forbedrede motorer. Således blev den mindste motor – en trecylindret på 1,0 liter – i september mere nøjsom med en officiel benzinøkonomi på 21,3 km pr. liter.
Halveret ejerafgift
Det betyder at den årlige ejerafgift er nede på 560 kr. mod tidligere 1.080 kr.Billigste version koster uændret 113.670 kr. Her får man elruder for, fjernbetjent centrallås, sædevarme, tripcomputer, 15 tommer hjul og splitbagsæde. Den dyrere GLS-model har også aircondition, ratbetjent cd-radio, varme i sidespejlene og læderrat til 130.670 kr.
Den kraftigere 1.2-model med 94 hk og GLS-udstyr koster 145.670 kr.