Nummerplader er blevet lige så rodede som telefonnumre. Der er ikke længere den store systematik i tal og bogstaver.
Det er ikke længere nemt at afkode, om en bil er helt ny, eller hvilken type køretøj, der er tale om – ud over at der stadig er hvide og gule plader.
Personbiler, motorcykler, lastbiler, ja stort set alle typer køretøjer har nu de samme bogstavs- og nummerserier.
Ingen forskel på bil og bus
Der f.eks. ikke længere forskel på den nummerplade, der sidder på en personbil på gule plader og en lastbil. Eller på en personbil og en bus på hvide plader.
Det digitale system betyder, og de nu ca. 1.100 "nummerpladekontorer" kræver øget fleksibilitet, så bilforhandlere og synssteder har en bunke af forholdsvis få nummerpladetyper liggende: hvide, gule, med og uden EU-symbol samt rektangulære og kvadratiske. Desuden er der de mere specielle til traktorer, knallerter mm.
Nummerplader fra 10.000
Alle biler kan nu få nummerplader, der begynder ved 10.000 og går helt op til 97.999. Tidligere gik serien for personbiler fra 20.000 til 59.999.
Dog er f.eks. 76.000-77.999 reserveret til diplomatbiler (blå plader) og 98.000-99-999 til taxier og sygetransportere.
Bogstavskombinationer kører omtrent uændret videre med de ledige kombinationer, men ved skiftet til det digitale system 6. juni er der dukket flere nye bogtavskombinationer op, bl.a. JF og JW.
Vi vender snart tilbage til AA
Når det gælder bogstaver, kommer der dog snart rimelig orden i sagerne. Når de nuværende lagre er ved at være tømt, måske hen omkring årsskiftet, vender Skat bøtten fuldstændig og begynder helt forfra med AA. Kun de gamle nummerplader, eller nogen som har været i brug inden for de seneste 12 år, springes over.
I det gamle motorregister fandtes der overhovedet ikke overblik over, hvilke kombinationer, der var i brug, så først nu med det digitale system kan man returnere til AA, der blev taget i brug i 1966.