GT by Citroën, som blev præsenteret på biludstillingen i Paris 2008. Det er en konceptbil baseret på bilen i computerspillet Gran Turismo 5 til Play Station3.
Survolt, der blev vist første gang på biludstillingen i Geneve i 2010 er en kompakt elbil, som ifølge Citroën kombinerer sport med miljø.
Revolte blev præsenteret på biludstillingen i Frankfurt i 2009 som en kompakt og luksuriøs bybil, hvor designet har tydelige referencer til 2CV. Den er udstyret med plug-in hybridteknologi.Hypnos blev vist første gang på biludstillingen i Paris i 2008. Udvendigt er den formgivet som en cross-over med en meget avanceret kabineindretning, og mange af tankerne i det udvendige design går igen i DS5. Hypnos er udstyret med hybridteknologi.
C-Metisse er det ældste koncept, idet den havde premiere på biludstillingen i Paris i 2006, hvor den vakte stor opsigt med sit dynamiske design som en karakterfuld coupé. Den er udstyret med diesel-hybrid teknologi.
Ud over disse konceptbiler udstilles også Citroën DS5, så man ved selvsyn kan konstatere, at konceptbilerne er en vigtig inspirationskilde til nutidens biler. Derudover præsenterer en fotoudstilling en lang række af de øvrige konceptbiler fra 1980 og frem.Citroëns C-42 er en attraktion i sig selv
C-42 fungerer som udstillingsvindue for Citroën og ligger på Champs Elysées i hjertet af Paris. Det blev indviet i 2007 og præsenterer skiftende udstillinger. C-42 har et årligt besøgstal på godt 1,5 millioner gæster.
Der er fri adgang til den spændende bygning med en elegant glasfacade, hvor Citroën logoet er indpasset, og som giver et kig ind på den spændende konstruktion med 8 store drejeskiver placeret oven over hinanden, og hvor der på hver drejeskive er udstillet en bil.Bygningen er tegnet af franske arkitekt Manuelle Gautrand. Citroën har haft biludstilling på adressen siden 1927. Den første store ombygning fandt sted i 1932, og det er i høj grad facaden fra dengang, som arkitekten har ladet sig inspirere af.
C-42 bygningen er 12 meter bred og 30 meter høj. Glasfacaden har et areal på 650 m2 og vejer 86 ton, hvor hver af de 19 glaspyramider vejer mellem fire og seks ton.