
I Europa må vi vente til begyndelsen af 2013 med at kunne købe anden generation Note, men præsentationen i Japan giver os europæere mulighed for at se, hvordan den nye mini-MPV tager sig ud.
Ændret design til Europa
Nissans europæiske PR-organisation skynder sig at understrege, at EU-versionen får "unikke design-detaljer" og en "dynamisk undervogn", men designet vil næppe afvige meget fra det, vi ser her.
Den europæiske version skal bygges i Storbritannien.
Trecylindret benzin, diesel uvis
Den japanske Note fås med valg mellem to, trecylindrede benzinmotorer. Om den europæiske også tilbydes med en Renault-diesel er ikke oplyst.

Knap en million solgt
Første generation Note har været en rimelig, global succes for Nissan med et salg på 940.000 siden lanceringen i 2005. Også i Danmark har Note gjort det nogenlunde med ca. 2.500 enheder på syv år.