Citroëns DS-familie lukker lyset ind

Som en mental efterfølger for C3 Pluriel viser Citroën nu en delvis åben udgave af den lille livsstilbil DS3.

DS3 Cabrio kommer i foråret 2013.
Nyt om biler

16 sekunder tager det at forvandle Citroëns nye DS3 fra helt lukket til helt åben – eller så åben som bilen nu bliver.

DS3 Cabrio har et foldetag, der samler sig agter i åben tilstand. Der fås tre forskellige slags tag.
DS3 Cabrio har et foldetag, der samler sig agter i åben tilstand. Der fås tre forskellige slags tag.
Trods Cabrio-navnet er bilen nemlig ikke en fuldtonet cabriolet, men en konventionel bil med stort foldetag i stil med Fiat 500C.

Åbnes med 120 km/t.

Til gengæld kan DS3 åbnes og lukkes med hastigheder op til 120 km i timen, og foldetaget stjæler ikke bagageplads, og der er stadig plads til tre på bagsædet. Endvidere har den nye konstruktion kun øget egenvægten med 25 kg.

DS3 Cabrio er en slags efterfølger for den åbne C3 Pluriel fra forrige C3-generation.

Det meste af taget forsvinder på 16 sekunder ved tryk på en knap. Bagruden forbliver oppe.
Det meste af taget forsvinder på 16 sekunder ved tryk på en knap. Bagruden forbliver oppe.
Det giver god mening at den åbne version nu kommer til at tilhøre den mere eksklusive DS-familie – lige som den åbne udgave af Audi A4 ikke hedder A4, men A5.

3D-baglygter

DS3 Cabrio er forsynet med særlige LED-baglygter, der skal give en speciel 3d-effekt. Det er en detalje, der er inspireret af Citroëns to konceptbiler Revolte og Survolt.

Verdenspremieren er på Paris-udstillingen sidst i september, og bilen når formentlig til Danmark til foråret.

Baglygterne har 3D-effekt og benytter LED-teknik.
Baglygterne har 3D-effekt og benytter LED-teknik.