Peugeots vilde vogn er en hybrid

Konceptbilen Onyx er Peugeots trækplaster på bilshowet i Paris. Alle trick er brugt for at gøre bilen let og give den superkræfter.

Nyt om biler

Der må godt bruges store effekter på et bilshow. Særligt når man som Peugeot er på absolut hjemmebane på efterårets store bilshow i Paris.

Peugeot Onyx er en ren showbil, der femviser design og teknologi.
Peugeot Onyx er en ren showbil, der femviser design og teknologi.
Blandt nye varianter af den hverdagsagtige 208 står således superbilen Onyx, der ved sit blotte design nok skal få mange i publikum til at hive kameraet frem.

600 hk - plus 80

Onyx bruges som udstillingsvindue for Peugeots hybridteknik kaldet Hybrid4, der her er taget til ekstremer med en 3,7 liters V8 dieselmotor anbragt mellem akslerne. Ydelsen er 600 hestekræfter, og elmotoren kan under acceleration bidrage med yderligere 80 hk.

Samtidig er bilen ekstremt let, så ydelsen pr. kg er ekstrem høj.

1.100 kg

Onyx er en el-diesel-hybrid.
Onyx er en el-diesel-hybrid.
Sportsvongen er lavet af kulfiber, og selve karrosseriet vejer kun 100 kg og er sammensat af blot 12 dele. Bilen er 4,65 m lang, er 2,20 m bred og 1,13 m høj, men den vejer alt i alt kun 1.100 kg.

Det giver et imponerende vægt/effekt-forhold på under to kg pr. hk.