I hver femte dødsulykke, hvor et køretøj ramte et autoværn, har det værn, der ellers skulle begrænse skaden og beskytte føreren, været med til at gøre personskaderne mere alvorlige.
Det viser en ny analyse fra Vejdirektoratet på baggrund af oplysninger om alle dødsulykker i 2010 og 2011.
Sammenlagt er der registreret 26 ulykker med påkørsel af autoværn i 2010 og 2011. Det svarer til ca. seks procent af alle dødsulykkerne i de to år.
I 5 af de 26 ulykker er det skønnet, at autoværnet har medvirket til at gøre personskaderne mere alvorlige, end de ellers ville have været, hvis autoværnet havde fungeret optimalt, eller hvis det slet ikke havde været der.
Det er dog ikke muligt at fastslå, om skaderne er opstået ved selve påkørslen af autoværnet eller under ulykkernes efterfølgende forløb.
Forældede autoværn
I fire af ulykkerne har køretøjerne gennembrudt autoværnet eller er kommet op at køre på det og er efterfølgende tippet over på den anden side.
I 10 af de 26 ulykker konkluderer analysen, at der er problemer med utidssvarende autoværn, traditionel nedføring af autoværnsender og overgange mellem forskellige autoværnstyper. I de 16 andre dødsulykker har autoværnet virket efter hensigten.
FDM er bekymret over de delvist forældede autoværn og påpeger, at vejmyndighederne har en stor rolle i arbejdet for øget færdselssikkerhed ved at bringe vejenes udformning og sikkerhedsudstyr up to date.
– Menneskelige fejl er årsagen til langt de fleste ulykker, og da mennesker altid vil begå fejl i et vist omfang, er der behov for veje, der mindsker konsekvensen af fejlene – bl.a. ved effektive autoværn. At netop autoværnene i mange ulykker ser ud til at give en falsk tryghed, er problematisk, og det bør give statslige såvel som kommunale vejmyndigheder stof til eftertanke, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDMs Økonomisk Politisk Sekretariat.