Stor tilfredshed med overhalingsforbud

Både førere af personbiler og lastbiler er tilfredse med overhalingsforbud for lastbiler. Reglerne ændres nu nogle steder, så overhalingsforbuddet ikke skal gælde personbiler med påhængsvogn.

Flere steder er der indført overhalingsforbud på meget lange strækninger, men til gengæld kun i myldretiderne mandag-fredag.
Trafik

Overhalingsforbud for lastbiler på store dele af motorvejsnettet er kommet for at blive, og det ser det ud til at skabe et bedre trafikflow for personbilerne.

Et forsøg med fire meget lange strækninger med overhalingsforbud gøres nu permanent, og samtidig ændres der i de øvrige forbudszoner, så personbiler med anhænger og busser stort set må overhale overalt.

Færre timer med forbud

Lastbilerne overholder i almindelighed overhalingsforbudet, og chaufførrerne har også affundet sig med forbudene.
Lastbilerne overholder i almindelighed overhalingsforbudet, og chaufførrerne har også affundet sig med forbudene.
Desuden begrænses forbuddet mange andre steder til kun lastbiler og kun til morgen- og eftermiddagsmyldretiderne.

Samtidig viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, at både førere af personbiler og lastbiler samt vognmandsbranchen har været godt tilfreds med de lange overhalingsforbud for kun lastbiler og kun i myldretiden.

95 procent af almindelige bilister mente før forsøget i 2011, at overhalingsforbud er en god idé. Det er i 2012 stort set uændret med 93 procent.

Lastbilchauffører accepterer

Bemærkelsesværdigt er, at lastbilchaufførerne er blevet langt mere positive i perioden – fra 55 procent til nu 81 procent. Samme udvikling ses hos vognmandsfirmaerne, altså arbejdsgiverne. Her er tilslutningen steget fra 32 til 51 procent og modstanden faldet ca. tilsvarende.

Overhalingsforbuddet bliver pænt respekteret, viser Vejdirektoratets målinger. Andelen af lastbiler i venstre spor falder fra 2-3 procent til under 1 procent, når der er forbudsskilte. Derimod er der ekstra mange lastbiler, der overhaler, når forbudszonen ophæves.

Forbuddet ikke haft nogen målbar virkning på bilisternes gennemsnitshastighed, men det tyder på, at trafikken glider bedre. FDM deltog i forsøgets følgegruppe i Vejdirektoratet, og her var meldingen fra blandt andet politiet, at overhalingsforbuddet skaber en mere glidende trafikafvikling.

Lastbilernes gennemsnitsfart en smule, ca. 1,0-1,5 km/t.

Det har ikke været muligt at måle nogen positiv eller negativ indflydelse på trafiksikkerheden.

Lempelser flere steder

De lange forbudszoner har kun gjaldt lastbiler (over 3,5 ton) og kun kl. 6-9 og 15-18 på hverdage. Det princip indføres inden længe mange andre steder.

Derimod bevares de hidtidige forbud for alle køretøjer, der højst må køre 80 km i timen, på de store broer og på veje væk fra færgehavne. Her gælder forbuddet stadig en større del af døgnet.