Antallet af tyske byer med miljøzone steg ved nytår med omkring en snes, så der nu er ca. 70 byer.
Det er primært lidt mindre byer eller byområder i tilknytning til eksisterende byer med zoner, der nu har føjet sig til den lange liste.
Minimum gul mærkat
Samtidig er kravene i flere af de eksisterende miljøzoner strammet. Fremover skal bilen som minimum have en gul miljømærkat. De røde er altså ikke længere noget værd.
I flere byer end tidligere må man nu kun køre ind i miljøzonen med et grønt mærkat – noget der f.eks. har været gældende i Berlin siden 2010. Dog må danske dieselbiler med gult miljømærkat køre i Berlin til og med 2014.
Køb dine miljømærker i FDMs netbutik
Farve afhænger af bilens miljønorm
Miljømærkaten skal sidde i bilens forrude og være af den ”rigtige” farve, for at bilen må køre i de tyske miljøzoner. Bl.a. FDM sælger miljømærkaterne.
Farven på miljømærkaten afhænger af bilens alder og af, om den har benzin- eller dieselmotor og afhænger primært af den såkaldte euro-norm, som bilen i sin tid blev godkendt efter.