Næste gang, du skal have et sæt nye nummerplader, skal du grave lidt dybere i lommerne. FDM test og bilsyn og andre, der sælger de obligatoriske blikplader til bilen, har nemlig mistet den godtgørelse, som staten gav dem for at håndtere nummerpladerne.
Arbejdet med bl.a. at udlevere nummerplader blev overdraget til en lang række private nummerpladeoperatører, da SKAT indførte det digitale motorregister. Operatørerne fik 200 kr. for ulejligheden pr. nummerpladesæt, men den godtgørelse blev sløjfet fra årsskiftet af regeringen og dets støtteparti Enhedslisten.
Priserne kan variere
Ændringen betyder, at bilejerne kommer til at betale ekstra for deres nummerplader. Det skyldes, at FDM og andre operatører har investeret i at håndtere nummerpladerne under den forudsætning, at de fik en økonomisk godtgørelse. Lovændringen betyder derfor øgede omkostninger for operatørerne.
- De større omkostninger vil i sidste ende blive sendt videre til forbrugerne, som vil opleve et stigende prisniveau. Så man bør holde øje med prisen, når man omregistrerer bilen eller køber nye nummerplader, siger Louise Skov, konsulent i FDMs Økonomisk Politisk Sekretariat.
Hos FDM er priserne nu 1.380 kr. for et sæt nummerplader, mens en enkelt koster 790 kr., et ejerskifte beløber sig til 480 kr., og du må slippe 60 kr. for en afmelding.
Ny afgift til bilisterne
Statens omkostninger i forbindelse med nummerplader er i forvejen markant lavere end de priser, bilejerne skal betale, og FDM er utilfredse med de nye stigninger.
- Nettoprovenuet fra nummerpladerne til statskassen er i omegnen af 800 kr., så når aflønningen til operatørerne fjernes, bliver det i forvejen høje provenu reelt endnu højere. Det er helt urimeligt, at bilejerne igen pålægges nye afgifter, siger Louise Skov.
Uforskammet kort høringsfrist
De nye regler blev i øvrigt hastet igennem, så FDM og andre havde uhørt kort tid til at kommentere lovforslaget.
- En høringsperiode på under tre hverdage er stærkt kritisabel. I regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 står der, at ”Regeringen vil sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister”. Vi kan konstatere, at det ikke er tilfældet, påpeger Louise Skov.