Lille Up bliver mere rå

En ny variant af VW Up er på vej: Cross-modellen med SUV-look. Men varianten kører uden om Danmark.

VW Cross Up hører til i storbyerne cafémiljø, ser VW ud til at mene.
Nyt om biler

Som Danmarks suverænt mest solgte bil lyder det oplagt, at der skulle være plads til lidt dyrere special-variant af den lille VW Up.

Kosmetiske ændringer og større hjul giver Cross Up en noget anden fremtoning end den almindelige Up, der nu findes omkring 13.000 eksemplarer af i Danmark.
Kosmetiske ændringer og større hjul giver Cross Up en noget anden fremtoning end den almindelige Up, der nu findes omkring 13.000 eksemplarer af i Danmark.
Men den danske VW-importør har foreløbig ingen planer om at lancere Cross Up. Alligevel er det sandsynligt, at der dukker nogle privat-importerede eksemplarer op.

Øget frihøjde, ikke firehjulstræk

Cross Up byder som de øvrige medlemmer af VWs Cross-familie på markant SUV-look og har øget frihøjde i kraft af de store 16 tommer hjul, men har ikke firehjulstræk.

Cross Up har skærmkanter og dørvanger i sort plast, frontkofanger med alu-farvet indlæg samt beskyttelsespaneler. Andre unikke detaljer er sidespejle og tagræling lakeret i mat ”sølv”.

I kabinen er der et særligt indtræk i rødt eller grå, og instrumentbordet fås i rødt, sort eller mørk sølv.

Til salg efter sommerferien

Rat og håndbremse har sort læder med farvede syninger, og instrumenter og ventilationsdyser er dekoreret med kromkanter.

Cross Up fås kun med den kraftigste af de to motorer, nemlig den 75 hestes version.

Den kække Up-variant har premiere på Genève-udstillingen i marts, og lanceres i bl.a. Tyskland til sensommeren.