Audi tilsætter RS til Q3

For første gang dukker Audis SUV-modeller, Q-serien, op i de voldsomme RS-versioner. Det er en giftig omgang.

Audi Q3 bliver første Q-model med RS-præstationer.
Nyt om biler

Inden længe kan man også få en Audi Q i RS-udgave – det betyder enkelt sagt en vild og blodig SUV.

Den kompakte Q3 bliver første Audi-SUV, som er vokset helt op i den fire, sportslige RS-afdeling.

310 hk og 420 Nm

Audi Q3 RS adskiller sig designmæssigt bl.a. ved en stor tagspoiler, en bageste kofanger med diffusorindsats, et stort, ellipseformet udstødningsrør og et RS Q3-logo på bagenden.
Audi Q3 RS adskiller sig designmæssigt bl.a. ved en stor tagspoiler, en bageste kofanger med diffusorindsats, et stort, ellipseformet udstødningsrør og et RS Q3-logo på bagenden.
For Q3 betyder det, at der under motorhjelmen ligger en femcylindret turbomotor med 310 hestekræfter, som er tilstede ved mellem 5.200 og 6.700 omdrejninger pr. minut. Det maksimale drejningsmoment er på 420 Nm fra 1.500 omdrejninger pr. minut.

0 til 100 km/t. klares på 5,5 sekunder, og tophastigheden er begrænset til 250 km/t. Den officielle benzinøkonomi er 11,4 km/l.

Syv RS-modeller i alt

Kraftoverføringen sker via en syvtrins S-tronic-gearkasse.

Ud over Q3 RS lancerer Audi tre andre RS-modeller i år: RS 5 Cabriolet, RS 6 Avant og RS 7 Sportback. Dermed er der i alt syv RS'ere.

RS-modellerne er udviklet hos Audis datterselskab, Quattro GmbH.

Audi RS Q3 lanceres på Genève-udstillingen primo marts og forventes på det danske marked til august. Pris ukendt.