Når Høje-Taastrup kommune åbner et nyt virtuelt og fysisk informationscenter for elbiler og infrastruktur ved en international konference i næste uge, bliver det med FDM som deltager. Konferencen foregår d. 7. marts på det Teknologiske Institut i Taastrup og tiltrækker deltagere fra hele Nordsøregionen.
Informationscenteret er et led i EU-projektet E-mobility, der har til formål at udbrede viden om e-mobilitet muligheder både lokalt og regionalt for virksomheder og privatpersoner. Høje-Taastrup Kommune deltager sammen med offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner fra syv lande i det nordsøregionale EU-projekt. Projektet skal gøre det muligt at køre tværs igennem Nordsøregionen i elbil.
FDM som partner
FDM bidrager officielt til informationscenteret som bilisternes forbrugerorganisation. Igennem det sidste halve år har FDM været sparringspartner på det faglige indhold, og bidraget med viden og ekspertise om e-mobilitet. FDMs deltagelse har sikret, at informationscentret lever op til krav om uvildighed.
Alle med faglig interesse I e-mobilitet kan deltage I konferencen, som finder sted d. 7. marts kl. 08.30-16.30 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup.
Programmet kan læses her: