Gran Coupé er en kompakt sedan

BMW udvider 4-serien med en firedørs, coupéagtig sedan. Klar i Danmark til juni.

BMW 4-serie Gran Coupé.
Nyt om biler

BMW er i fuld gang med at opbygge sin nye 4-serie, der dybest set er mere designorienterede og livsstilagtige versioner af 3-serien.

BMW 4-serie Gran Coupé har - som den todørs coupé - BMWs kakteristiske korte udhæng, lange motorhjelm og tilbagetrukne kabineplacering.
BMW 4-serie Gran Coupé har - som den todørs coupé - BMWs kakteristiske korte udhæng, lange motorhjelm og tilbagetrukne kabineplacering.
Hidtil er kommet 4-serie Coupé og 4-serie Cabriolet, som begge tidligere har eksisteret som 3-serie-modeller, men nu tilføjes en helt ny variant: Gran Coupé.

Her er tale om en elegant sedan i stil med VW (Passat) CC og Mercedes-Benz CLS: en firedørsbil med sænket taglinje og samtidig en coupéagtig afslutning.

Samme længde som coupé

Gran Coupé har samme mål som coupémodellen: 4,64 meter lang, 1,83 meter bred og en akselafstand på 2,81 meter. Mens forpartierne er ens, er Gran Coupéens tag 1,2 cm højere og 11 cm længere.

Længde og akselafstand er helt som 4-serie coupé: 4,64 meter i længden og 2,81 meter i akselafstand.
Længde og akselafstand er helt som 4-serie coupé: 4,64 meter i længden og 2,81 meter i akselafstand.
Den langstrakte taglinje giver ifølge BMW større loftshøjde ved bagsædet, og desuden er bagagerummet øget med 35 liter i forhold til coupéen til 480 liter.

Tre benzinmotorer, tre dieseler

Der er fem motorer at vælge imellem. 420i med 184 hk, 428i med 245 hk og 435i med 306 hk samt 418d med 143 hk og 420d med 184 hk.

4-serie Gran Coupé kan leveres i Danmark fra juni.