Hård frost og flere års manglende vejvedligeholdelse har medført ekstra mange vejhuller allerede i år. Men nu er der håb for de mange bilister, der hvert år får skadet bilen i et vejhul. FDM tilbyder som en ny service at lappe hullerne i vejen.
”Vi har ladet os inspirere af vores engelske søsterklub, som i flere år har haft stor succes med at lappe vejhuller for bilisterne. Det har vist sig at være en god forretning, fordi de ikke længere skal håndtere sager om ødelagte biler, som har påkørt et vejhul”, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.
FDM har fået udviklet en særlig type mørkeblå asfalt, så bilisterne kan se, hvilke huller FDM har repareret. Asfalten indeholder en mængde naturgummi, hvilket aflaster de biler der passerer henover.
”Vi forventer, at kommunerne vil tage godt imod vores nye service, men selvfølgelig så vi helst, at de selv stod for at vedligeholde vejene. Desværre må vi konstatere, at der i mange år har været afsat for få midler til at vedligeholde vejene, og det kan tydeligt ses på vejenes tilstand. Det er derfor, at vi nu tager sagen i egen hånd”, siger Thomas Møller Thomsen.
Bilister kan anmelde et vejhul til FDM på fdm.dk/FDMlapperhuller
FDM begynder at hælde blå asfalt i hullerne fra 1. april 2013.
Se hvordan hullerne allerede bliver lappet af FDMs søsterklub i England
FDM vil lappe kommunernes vejhuller
Trafik