Kalundborgmotorvej gør klar til bilerne

Danmarks nyeste motorvej nærmer sig færdiggørelse. 3.-4. juni tages til- og frakørsler i brug, og midt i juli ventes den ca. syv km lange strækning helt færdig.

De fire nye ramper til Kalundborgmotorvejen, der åbner nu. Det er Holbækmotorvejen yderst til venstre. Billedet er fra marts.
Trafik

En helt ny motorvej åbner midt på sommeren. Det sker i første omgang uden minister-festivitas, i det vejen stille og roligt bliver helt færdig, mens der er trafik på den.

Første etape af Kalundborgmotorvejen (den gule strækning) bliver helt klar til juli. Kalundborgmotorvejen skal med tiden erstatte den delvist firesporede skovvejen. Krydset med Holbækmotorvejen er døbt "Holbæk".
Første etape af Kalundborgmotorvejen (den gule strækning) bliver helt klar til juli. Kalundborgmotorvejen skal med tiden erstatte den delvist firesporede skovvejen. Krydset med Holbækmotorvejen er døbt "Holbæk".
Midt i juli forventer Vejdirektoratet, at første etape af Kalundborgmotorvejen, som den er blevet navngivet, er helt færdig.

Til- og frakørsler åbner nu

I første omgang meldes de nye til- og frakørsler klar. To åbner 3. juni, to andre 4. juni. Det er ramperne lige vest for sammenfletningen med Holbækmotorvejen, som fremover hedder Motorvejskryds Holbæk. Hidtil har udfletningen været kaldt frakørsel <17>.

Krydset er nu som før et Y-kryds og giver ingen direkte forbindelse mellem Kalundborgmotorvejen og Holbækmotorvejen i vestlig retning.

De nye til- og frakørsler giver adgang til Kalundborgmotorvejen i begge retninger fra Hjortholmvej og Roskildevej.

Ingen penge til to næste etaper

Første etape af Kalundborgmotorvejen (rute 23) er 6,5 km lang. Linjeføringen af de to næste etaper helt til Kalundborg er stort set lagt fast, men der er ingen planer om at gå i gang med at anlægge dem.