Opfylder din bil lovens krav til syn i Danmark, vil den også være lovlig i andre EU lande. Så enkelt er det. Du skal som bilist derfor ikke sætte dig ind i andre landes regler for syn og godkendelser.
Ikke andre regler for stenslag
FDMs rådgivningen kontaktes i øjeblikket af bekymrede bilister, der har fået oplyst, at de blandt andet skal sætte sig ind i reglerne for stenslag i forruden i andre lande. Men det er ikke nødvendigt. Kravet er nemlig, at deres bil skal overholde de danske regler for stenslag og revner i forruden. Så er det også lovligt at køre i andre EU lande.
Klare regler i Danmark
Der er klare regler for, hvornår en rude kan godkendes til syn i Danmark og dermed er lovlig. Forruden i bilen bliver opdelt i tre områder (A,B og C) og omfatte arealer indenfor det originale viskerfelt. Det vil sige det område, hvor vindueviskerne holder ruden fri for regn. Hvis skaderne på en rude er større end beskrevet nedenfor, kan en bil ikke godkendes til syn og er dermed ikke lovlig:
Område A: Stenslag eller revner, der ikke kan dækkes af en cirkel med en diameter på 3 mm. Flere mindre skader, ridser eller mattering/sanblæsning, der bevirker at genstande, der ses gennem ruden, fremtræder forvrængende eller utydelige.
Område B: Stenslag der ikke kan dækkes af en cirkel med en diameter på 10 mm og revner der ikke kan dækkes af en cirkel med en diameter på 50 mm.
Område C: Stenslag der ikke kan dækkes af en cirkel med en diameter på 30 mm og revner der ikke kan dækkes af en cirkel med en diameter på 150 mm.
Har din bil fået et stenslag i ruden, og er du i tvivl om, hvorvidt stenslaget er større end loven foreskriver, kan du altid spørge i en af FDMs synshaller. Kører du til udlandet i en bil, der ikke opfylder de danske synsregler, kan du risikere både bøde og en konfiskeret bil.
Husk færdselreglerne
Færdselsreglerne i andre lande er ofte anderledes end i Danmark. Her er det til gengæld vigtigt, at du sætte sig ind i de enkelte landes færdselsregler, før du kører af sted. På fdm.dk har vi samlet en oversigt over 36 landes fædselsregler og krav til blandt andet sikkerhedsudstyr.
FDM anbefaler også: