Lyskryds skal fjerne kø på M3-motorvej

Ombygning af kryds skal få trafikken til at glide lettere mellem Motorring 3 og Helsingørmotorvejen. Forbedringen er helt klar til september.

To svingbaner i stedet for en - samt lysregulering - skal få trafikken hurtigere væk fra motorvejen.
Trafik

Bilister, der kommer fra Motorring 3 og skal fortsætte ad Helsingør-motorvejen, må forlade motorvejsnettet og følge ruten med de grønne pile. To kryds på strækningen har givet propper, men et nyt lyskryds med to svingbaner ved den grønne cirkel skulle hjælpe en del på problemet.

Det storkøbenhavnske motorvejsnet får snart en lille, men formentlig mærkbar forbedring.

Det gælder forbindelsen mellem Motorring 3 i nordlig retning og Helsingørmotorvejen ind mod København, hvor der ikke eksisterer en direkte forbindelse i motorvejskryds Lyngby.

I stedet må bilister dreje fra M3, passere et lyskryds og lidt senere køre ind på Helsingørmotorvejen via Lyngbyvejens lokalbane.

Lyskrydset og den efterfølgende atypiske indfletning er med til i myldretiden at skabe betydelig kø, som kan gå helt ud på Motorring 3 og dér skabe farlige situationer.

Ekstra lyskryds og to svingbaner

Den nye signalregulering tændes først til september, når en brorenovation lige ved siden af er færdig.
Den nye signalregulering tændes først til september, når en brorenovation lige ved siden af er færdig.
Nu kommer der et ekstra lyskryds, men sammen med en større ombygning af vognbanerne og en tilpasning af det eksisterende lyskryds med en ekstra venstresvingsbane er det Vejdirektoratets forventning, at det vil få trafikken mellem de to motorveje til at glide væsentlig bedre.

Ombygningen er nu færdig, men bilisterne må vente til september med at få fuld glæde af det. En bro lige ved siden af er ved at blive renoveret, og først når det er færdigt i september, er der normal plads, og det nye lyssignal kan tændes.