![Baglygterne har den oprindelige Minis form, men er her gjort større og forsynet med nyeste LED-teknik.](/sites/default/files/d6images/mini-vision-bag.jpg)
Den britiske bil blev relanceret i år 2000, efter at BMW havde overtaget resterne af de britiske bilmærker, Mini, Rover og Land Rover. Siden blev Rover og Land Rover solgt fra, men Mini blev i BMWs varetægt, og siden er mærket bragt op på et højt niveau med mange modeller og en meget flot kvalitet.
Den lille Mini har dog bevaret sin oprindelige charme, og bilen er den dag i dag et regulært alternativ til mere ordinære biler i den lille mellemklasse.
![Instrumentbordet har bibeholdt sin form med det dominerende runde instrument i midten. Her er det dog kun til brug for navigation og underholdning. Et rigtigt speedometer er nu placeret foran rattet som i andre biler.](/sites/default/files/d6images/mini-vision-interieur.jpg)
Fremtiden ser lys ud
I dag er det danske Anders Warming, der har det overordnede ansvar for designet af Mini. I øjeblikket arbejder han i særdeleshed med at skabe den næste generation af Mini’er, og det var derfor en sjælden mulighed for at kigge chefdesigneren over skulderen, som Motor fik, da vi blev inviteret indenfor i hjertet af Minis designcenter i udkanten af München.
Her kunne Warming for første gang løfte sløret for nogle af de tanker og ideer, der skal bære Mini videre i de kommende år. Det skete i form af konceptbilen Mini Vision, der på en elegant måde giver et fingerpeg om, hvordan tredje generation af den moderne Mini vil se ud.
En ægte Mini
![Anders Warming er chef for designafdelingen hos Mini. Han er dansker, men tilbringer det meste af sin tid i München i Tyskland, hvor Minis designcenter er placeret ikke langt fra BMWs hovedkontor.](/sites/default/files/d6images/mini-anders-warming.jpg)
Den har også de karakteristiske skærmkanter for og bag, som kendes fra den nuværende udgave, men her er de lavet ud i et stykke af kulfiber for at sænke vægten på bilen.
De klassiske runde forlygter er bevaret, men ny teknik har gjort det muligt at lade den yderste ring bestå af LED-pærer, der fungerer som kørelys. Baglygterne er ligeledes blevet store med en tydelig form, der minder om dem fra den oprindelige Mini.
Mini Vision er stadig tænkt som en lille og kompakt bil, men der er gjort meget ud af at udnytte pladsen, så bilen stadig kan rumme fire personer. Blandt andet er sæderne konstrueret på en helt ny måde, så de optager så lidt plads som muligt i kabinen.
Inden i bilen er instrumentbordet stadig præget af det store runde instrument i midten, men nu er det forbeholdt navigation, underholdning og lignende, mens et rigtigt speedometer foran rattet på mere traditionel – og brugervenlig måde – hjælper føreren med at overholde fartgrænserne.
Tryk på den ’magiske knap’
![De store skærmkanter kendes fra den nuværende Mini. Her er de blot støbt ud i eet stykke, og de er lavet i kulfiberarmeret plast. Det mindsker vægten af bilen.](/sites/default/files/d6images/mini-vision-side.jpg)
Han peger dog også på, at netop de mere fysiske muligheder for at personalisere bilen med tofarvede lakeringer, smarte designelementer og andet godt fortsat vil være en naturlig del af en Mini.
Det er endnu uvist, hvornår den næste generation af Mini vil dukke op, men mon ikke 2014 er et godt bud. Men som altid er det ikke alle ideer, der føres over i produktionsmodellen, ligesom nogle af ideerne er så komplicerede, at de gemmes til næste generation om yderligere fem-seks år.