Trafik
Lørdag den 10. august 2013 træder en ny lov i kraft, og den betyder, at busser, der er godkendt til det, herefter må køre op til 100 km/t. på motorvejene i Danmark, hvor de ellers har skullet holde sig under 80 km/t.
De anførte betingelser er grundlæggende mage til dem, der gælder i Tyskland. Det betyder bl.a., at bussen ikke må være forsynet med påhængsvogn, at alle passagerer skal være siddende og fastspændt, og at bussen skal være forsynet med et særligt 100 km/t-mærke bag på bussen.
Der er en overgangsperiode på 3 måneder (fra den 10. august 2013), hvilket betyder, at kravet om Tempo 100-mærkning ikke gælder før den 10. november 2013.