Mercedes’ lille SUV i færdig form

Mercedes-Benz er med GLA klar til at gøre sin entre i den hurtigt voksende klasse for kompakte SUV-modeller.

Mercedes-Benz GLA.
Nyt om biler

Mercedes-Benz' nye, mindste SUV, GLA, er meget lidt firkantet i sit design.
Mercedes-Benz' nye, mindste SUV, GLA, er meget lidt firkantet i sit design.
Efter at have vist et vellignende koncept på Shanghai-udstillingen i foråret, er Mercedes-Benz nu klar til at vise produktionsudgaven af den kompakte SUV, GLA.

Det bliver dog først i begyndelsen af 2014, at GLA er ude hos forhandlerne.

Firehjulstræk og automatgear

Mercedes GLA kan fås med firehjulstræk (dog ikke GLA 200, der har 1.6 benzinmotor), og bilen bliver tilmed første model til at få en ny generation af 4MATIC-systemet, der helt variabelt kan fordele momentet mellem hjulene.

Mercedes-Benz GLA er kun 4,42 meter lang. Bilen fås med op til 19 tommer fælge.
Mercedes-Benz GLA er kun 4,42 meter lang. Bilen fås med op til 19 tommer fælge.

GLA, der kan ses som en SUV-version af A-klassen, er 4,42 meter i længden, 1,80 meter i bredden og 1,49 meter i højden.

Fire motorer

Bagsædet har justerbart ryglæn, og bagagerummet er på 421 liter med bagsædet i normal position.

Motorprogrammet vil i begyndelsen omfatte 1.6 og 2.0 benzin med ydelser rækkende fra 156 hk til 211 hk. 2.2-dieselmotoren fås med ydelser på 136 og 170 hk.

Fem runde luftdyser præger instrumentbordet. Det er mulig at få en særlig indfatning omkring dyserne, som minder om den udvendige beklædning for og bag på offroad-versionerne.
Fem runde luftdyser præger instrumentbordet. Det er mulig at få en særlig indfatning omkring dyserne, som minder om den udvendige beklædning for og bag på offroad-versionerne.
Den mindste dieselmotor klarer 23,3 km pr. liter.

Syvtrins dobbeltkoblingsgear bliver standard på GLA 250, GLA 220 CDI og alle 4MATIC-modeller og kan fås til alle modeller.