Hvis veje kunne tale, ville de formentlig brokke sig over revner, huller og et alt for tyndt slidlag. For det står ikke for godt til med vedligeholdelsen af kommunevejene.
FDM har spurgt 35 af landets 98 kommuner om deres prioritering og vurdering af vejene, og 86 procent svarer ja til, at der er et efterslæb på vedligeholdelse af vejene.
Resultatet af FDMs rundspørge er ikke nødvendigvis den store overraskelse, da efterslæbet på danske veje er blevet beskrevet i flere undersøgelser. Desuden afslørede de seneste hårde vintre, at mange strækninger viste sig at være sminkede lig, da frost og sne gjorde dem meget hullede.
Dansk Vejforening vurderer, at efterslæbet på vedligeholdelsen af de 70.276 km kommuneveje, der udgør ca. 95 procent af offentlige veje i Danmark, sammenlagt er ca. 20 milliarder kr. Stort set resten af vejene er statsveje, hvor 45 procent af vejtrafikken foregår.
Dårlig samfundsøkonomi
Selv om problemet med vejenes forfald i forvejen er stort, frygter FDM, at bilisterne fremover vil opleve endnu dårligere veje, da det er dyrt at lave lappeløsninger.
– Når kommunerne har investeret mange milliarder over tid i at anlægge veje, er det hovedløst ikke at passe på dem. Hvis man ikke vedligeholder løbende, men i stedet lade dem forfalde og først reparerer, når der er opstået huller, så bliver regningen meget dyrere i sidste ende, påpeger Louise Skov, konsulent for miljø og infrastruktur i Økonomisk Politisk Sekretariat i FDM.
En tommelfingerregel siger, at det koster to-tre gange så meget at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde den i tide.
– Det betyder, at pengene går til lappeløsninger i stedet for langtidsholdbare løsninger. Kommunerne burde i højere grad prioritere mere langsigtet end frem til næste budgetår, siger Louise Skov.
Går ud over sikkerheden
Foruden de økonomiske ulemper kan det også gå ud over trafiksikkerheden, hvis vejene ikke er tilstrækkeligt gearet til bilister, cyklister og forgængere. Det ser ud til at være tilfældet i hver fjerde af de adspurgte kommuner.
Når kommunerne skal vurdere kommunevejenes sikkerhed, angiver 23 procent, at den er „dårlig”, men ingen ser den dog som „meget dårlig”. Langt de fleste – nemlig 54 procent – mener, at sikkerheden er acceptabel, mens 23 procent angiver, at den er enten „god” eller „meget god”.
– Det er et problem, når en fjerdel af kommuner selv vurderer, at deres veje er i sikkerhedsmæssig dårlig stand. I hver tredje ulykke har vejenes udstyr og beskaffenhed indflydelse på ulykkens omfang, så det er uacceptabelt, at forholdene ikke er bedre, siger Louise Skov.
Spørger man kommunerne, hvilke områder der trænger til et særligt løft, så er vejenes slidlag en klar førsteprioritet efterfulgt af optegning af striber og reparation af huller.