Det er stadig uvist, om det krakkede Better Place vil genopstå i en svagstrøms-udgave i Israel.
Mange medier berettede i juli, hvordan den kulørte iværksætter Yosef Abramowitz havde købt aktiviteterne i Israel og nogle patentrettigheder i Schweiz.
Men manden bag bl.a. solpanelproducenten Sunrise, kendt som ”Captain Sunshine”, betalte aldrig en krone til konkursboet.
Nu kun 16 mio. kr.
Det har nu i stedet solgt stumperne af Better Place til et israelsk firma kaldet Success Assets. Prisen er ca. 16 mio. kr., beretter en israelsk avis.
Det fremgår ikke, hvilke planer den nye køber, som har 21 dage til at betale første rate, har med elbiler og skiftestationer.
Der er stadig intet nyt om, hvad der sker med Better Places danske skiftestationer og ladestandere.