Volvo genopliver sportscoupéen P1800

Med en opsigtsvækkende koncept-coupe viser Volvo sin helt nye stil, som vil dukke op, når mærkets egen platform er klar i begyndelsen af 2015.

Volvo Concept Coupe.
Nyt om biler

Som en løve, der udstråler styrke, selv om den ligger ned, er Volvos moderne P1800 også kraftfuld, når den holder stille, mener Volvos nye designchef.
Som en løve, der udstråler styrke, selv om den ligger ned, er Volvos moderne P1800 også kraftfuld, når den holder stille, mener Volvos nye designchef.
Volvo tager hul på et nyt kapitel i sin historie, når Frankfurt-udstillingen åbner midt i september. På den store messe står mærkets opsigtsvækkende, dramatiske og anderledes konceptbil, Volvo Concept Coupe.

Og den fortæller om en ganske anderledes tid forude, og bilen kunne godt have heddet noget med Independent Car.

For den er først og fremmest udtryk for, at Volvo Cars nu er selvstændigt – nok ejet af et kinesisk firma - men uden bindinger fra andre bilproducenter, som det har været tilfældet i et årti, hvor platforme og teknologi skulle passe med Fords.

Hyldest til P1800

Grill'en og logoet bliver der arbejdet videre med, indtil begge dele skal være klar til XC90 sidst i 2014.
Grill'en og logoet bliver der arbejdet videre med, indtil begge dele skal være klar til XC90 sidst i 2014.
Det fejrer Volvo med Concept Coupé, som er en hyldest til mærkets nok mest prominenet bil gennem tiderne, sportscoupéen P1800.

Volvo meddeler direkte: ”Volvo Concept Coupé – den næste generation P1800”.

Det er dog tvivlsomt, om der kommer en sådan coupé i produktion, i hvert fald ikke mange år frem. Volvo har nemlig efter lang tids model-tørke travlt med at få udskiftet sine store brød på bordet-modeller startende med XC90 i begyndelsen af 2015 fulgt de næste år af 60-, 70- og 80-serierne.

Der går længe, inden der er luft til en nichémodel som en ny P1800.

De markante, delvist kantede linjer går igen inde i kabinen.
De markante, delvist kantede linjer går igen inde i kabinen.

Design kommer i offroader næste år

Men designet fra Concept Coupé vil være genkendeligt, når XC90 vises for offentligheden i slutningen af 2014, lover Volvo, selv om der er tale om fuldstændig forskellige biltyper.

Med coupéen vil Volvo demonstrere, hvor store frihedsgrader, firmaets egen nye platform kaldet SPA giver.

Stilen på coupéen - og må man forstå de kommende produktionsmodeller - er ”inspireret af moderne skandinavisk livsstil og design så vel som ikoniske elementer fra fortiden”.

Ny designchef
Midterkonsollen er nærmest en stor skærm og bliver en vigtig del af betjeningen af og informationerne fra fremtidens Volvoer.
Midterkonsollen er nærmest en stor skærm og bliver en vigtig del af betjeningen af og informationerne fra fremtidens Volvoer.

Bilen er samtidig første værk fra Volvos nye designchef, Thomas Ingenlath.

Konceptbilen i Frankfurt er den første af tre, oplyser Volvo. Motor gætter på, at de to næste bliver vist i henholdsvis Detroit til januar og Beijing til april.

Om bilens teknik får vi at vide, at den nye type betjeningspanel er forberedt til at håndtere fuldstændig selvkørende biler, som Volvo forventer at kunne have klar inden 2020.

Opladningshybrid med 400 hk

Motoren er en toliters, firecylindret benzinmotor, som bliver kernen i alle Volvos større modeller i fremtiden – foruden en tilsvarende diesel.

I konceptbilen har motoren både turbo og kompressor og arbejder sammen med en elmotor ved bagakslen – en elmotor der kan få strøm fra bilens batteri, som kan lades op fra elnettet.

Det centrale instrument i instrumenthuset er helt digitalt, men minder om det, der findes i de nyeste produktions-modeller.
Det centrale instrument i instrumenthuset er helt digitalt, men minder om det, der findes i de nyeste produktions-modeller.

Den samlede ydelse fra de to motorer er ca. 400 hestekræfter og 600 newtonmeter.