Bilsalg tilbage med turbo

Efter et mindre dyk i juli viser tallene for august, at danskerne endnu en gang køber usædvanligt mange nye biler. 14.300 personbiler blev det til i august – et plus på godt fem procent.

Nyt om biler

Bilsalget er rask på vej mod nye højder – drevet frem af en voldsom appetit for de helt små, billige biler.

Godt frem procent steg personbilsalget i august, så efter et enligt dyk i juli ligger 2013 5,2 procent højere end rekordåret 2012. Ca. 120.600 nye personbiler er indregistreret på årets første otte måneder.

Salget af varebiler faldt derimod en smule i august, og 2013 ligger også under 2012.

VW Up stadig øverst

Der er ikke meget nyt på den månedlige hitliste, bortset fra at VW Up har tabt lidt momentum og nu kun er lidt foran de øvrige, men har ikke desto mindre rundet de 9.000 styks i år.

Og så har Chevrolet Spark efter lang tids fravær sneget sig ind på en 20. plads.

Kun to biler på top 20 er ikke fra mikro- og miniklassen, nemlig VW Golf og Skoda Octavia.
 

Personbilernes top 20 august

Nr.

Model

Antal

1

VW Up

728

2

Toyota Aygo

672

3

Peugeot 208

584

4

Renault Clio

512

5

Skoda Citigo

500

6

Kia Picanto

438

7

Peugeot 107

434

8

Citroën C1

424

9

Kia Rio

374

10

Ford Ka

351

11

Toyota Yaris

312

12

Hyundai i20

309

13

VW Polo

285

14

Opel Corsa

281

15

VW Golf

269

16

Fiat 500

260

17

Citroën C3

257

18

Skoda Octavia

233

19

Seat Mii

227

20

Chevrolet Spark

223

Kilde: De Danske Bilimportører