Det bliver blandt andet Storebæltsbroen og dermed bilisterne, der skal holde for, hvis regeringen får flertal bag sin ti milliarder kroner store vækstpakke, som blev præsenteret torsdag.
En del af den skal nemlig finansieres med 200 millioner kroner om året. Reelt betyder det, at broen først vil være gældfri senere end budgetteret. Dermed havner en del af regningen for vækstpakken hos bilisterne.
”Det er paradoksalt, at man i en vækstpakke vælger at gå stik imod de anbefalinger, som Produktivitetskommissionen tidligere er kommet med, om i perioder af døgnet at sænke prisen på Storebæltsbroen. I stedet vælger man det modsatte nemlig at reducere et tilskud og dermed forringer broens økonomi. Vi kan godt frygte, at broen på den måde bliver en skatteskrue, man kan skrue på, når der skal findes penge. Det så vi allerede i forbindelse med En grøn transportpolitik i 2009” siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.
Også penge til infrastruktur
Regeringens vækstpakke, der byder på i alt 89 initiativer, byder dog på andet torne i buketten. Eksempelvis foreslås to en halv milliard kroner udmøntet til såkaldt vækst- og produktivitetsfremmende infrastruktur.
”Det er som udgangspunkt positivt. Men hvilke konkrete projekter det så er, står der ikke noget om. Vi ved derfor ikke, om pengene skal gå til jernbane, havne eller vejene. Men vi har da en forventning om, at pengene bruges, hvor samfundet får mest mobilitet for pengene. I den forbindelse vil vi gerne pege på både Trængselskommissionen og Produktivitetskommissionens anbefalinger om at bruge penge, hvor det samfundsøkonomisk gør mest gavn,” siger Thomas Møller Thomsen.