Midtjyske Motorvej er fuldendt. Med et sakseklip har transportminister Magnus Heunicke indviet sidste etape af motorvejen på rute 18 mellem Vejle og Herning.
Det gjaldt den syv km lange strækning øst om Brande, hvor der hidtil kun har været en tosporet omfartsvej.Færdiggørelsen af motorvejen glædede ministeren sig over i sin tale:
- Det gavner både erhvervslivet og den enkelte borger, at der nu er motorvej hele vejen mellem de to vækstcentre Herning og trekantsområdet. Trafikanterne på strækningen sparer tilsammen over 100.000 timers transport om året, som de kan nu kan bruge på at yde en ekstra indsats på arbejdet eller sammen med familien, sagde transportministeren.
Sidste etape af motorvejen blev færdig før planlagt, idet åbningen officielt har været sat til efteråret.
SE OGSÅ: Jysk motorvej helt klar før tid