En helt ny VW Passat – mærkets bedst sælgende model på verdensplan - er klar til salg sidt på året. Der er sket rigtig meget med bilen denne gang modsat ved seneste fornyelse, hvor der kun var tale om et facelift.

Passat bevarer i store træk sin størrelse, men taber omkring 85 kg i vægt. Den nye Passat er to mm kortere end før (sedanen), men har fået forlænget akselafstanden med otte cm til nu 2,79 meter. Højden er reduceret godt en cm og bredden øget tilsvarende.
Samlet betyder det, at kabinen er blevet ca. tre cm længere.
Ti forskellige motorer

En anden spektakulær nyhed er den første Passat opladningshybrid. Her kombineres en 155 hk benzinmotor med en 109 hk elmotor, og tilsammen kan de to motorer yde op til 211 hk på én gang. Det er den hidtil kraftigste opladningshybrid fra VW. Den officielle brændstoføkonomi forventes at blive omkring 66 km pr. liter benzin.
Ingen Bluemotion

En række nye teknikker dukker op i Passat – en masse der ikke er set før i Passat, men også enkelte, der er helt nye for VW-mærket.
Passat kan således fås med “Active Info display”, der er et fuld digitalt instrumenthus med utallige indstillingsmuligheder. Det er på 12,3 tommer og har en opløsning på 1,440 x 540 pixels, som skulle give knivskarpe billeder, bl.a. navigationskort.
Desuden er der mulighed for headup-display og ”Rear Seat Entertainment”, der er et app-styret underholdningssystem.

Automatisk køkørsel
Køkørsel-assistenten kan få Passat’en til at køre automatisk i typiske køkørsels-situationer. Op til 60 km i timen kan bilen både blive midt i banen og holde konstant afstand til den forankørende.
Bilen kan også stoppe af sig selv, hvis føreren er faldet i søvn eller er bevidstløs. Hvis føreren ikke i et stykke tid har rørt speeder, bremse eller rat, lyder der en række advarsler og bilen stopper til sidst af sig selv. For at advare andre bilister, vil bilen til sidst ”slingre” lidt og havariblinket vil blive tændt.
Desuden er der muligheden for at se et billede af bilens omgivelser hele vejen rundt, og en særlig nyskabelse er et hjælpesystem, der halvautomatisk kan få bilen til at bakke med en påhængsvogn.