Hyundai vover sig op i luksusklassen

Med Genesis vil Hyundai prøve at gøre sig gældende i den store bilklasse, hvor image betyder meget, og hvor Audi, BMW og Mercedes-Benz sidder tungt på markedet.

Nyt om biler

Hyundai Genesis er en helt traditionel sedan, men med et moderne udseende.
Hyundai Genesis er en helt traditionel sedan, men med et moderne udseende.
Selv om det ikke går forrygende med at sælge den mellemstore i40, der ligger nr. 12 i klassen, vover Hyundai i Danmark alligevel at stikke snuden frem i den større og endnu mere prestigebetonede luksusklasse.

Det sker til efteråret med den store Genesis, der skal konkurrere mod biler som Mercedes-Benz E-klasse, BMW 5-serie og Audi A6.

- Vi er utroligt stolte over at kunne give de danske feinschmeckere mulighed for at erhverve sig Hyundais bud på en ultimativ luksusbil, siger Mads Ries Lauvring, administrerende direktør hos Hyundai Bil Import A/S.

Sekscylindret benzinmotor

Der mangler næppe noget i komfortudstyr i Hyundai Genesis, der både har læderkabine og træpaneler. Hyundai Danmark siger derimod ikke noget om, hvad findes af sikkerhedssystemer.
Der mangler næppe noget i komfortudstyr i Hyundai Genesis, der både har læderkabine og træpaneler. Hyundai Danmark siger derimod ikke noget om, hvad findes af sikkerhedssystemer.
Genesis fås kun med én motor, en sekscylindret 3.8 benzin med 315 hk kombineret med en ny ottetrins automatgearkasse og firehjulstræk.

Kabinen har masser af læder, og der er både varme og ventilation i for- såvel som bagsæder. Desuden er der træpaneler og stort panoramasoltag.

Det er uklart, hvor meget af dagens avancerede sikkerhedsudstyr, der er tilgængelig i Genesis.

LÆS OGSÅ: Kia klar i firmabilsklassen