To generationer blev det til. Efter en samlet levetid på 17 år lader Land Rover sin kompakte SUV Freelander udgå. Det sker i løbet af efteråret.

Det er et led i en strategi om, at der skal være to produktlinjer; Range Rover og Discovery. I hver familie kan der være adskillige størrelser, som det allerede er tilfældet med Range Rover.
Klar til foråret
Discovery Sport får verdenspremiere på biludstillingen i Paris til oktober og er klar i Danmark til foråret.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at Discovery Sport bliver større end Freelander, og det giver plads til en mindre model nedenunder – en konkurrent til f.eks. Audi Q3.
Ikke mange oplysninger er ellers kommet ud om den nye Discovery Sport. Men det ligger fast, at den får letvægtskonstruktion, en række meget avancerede køre-, komfort- og sikkerhedssystemer og en helt nye familie af toliters benzin- og dieselmotorer.