Volvo-veteran går på pension – og dog

Nyt om biler

Volvos mest markante succes i nyere tid er nu historie. Efter et usædvanligt langt – også lidt for langt - liv på 12 år sluttede en æra, da XC90 nr. 636.143 rullede af samlebåndet på Torslanda-fabrikken i Gøteborg 11. juli.

Det allersidste eksemplar af Volvo XC90 kører bogstaveligt talt af samlebåndet 11. juli.

Det skete ved en lille ceremoni ved selve samlebåndet, hvor både Volvos administrerende direktør for 12 år siden, Hans-Olof Olsson, og bilens ”far”, Hans Wikman, var til stede.

Den allersidste bil, en D5 AWD i ”Twilight Bronze”, gik direkte til Volvo Museet, hvor den med rette kan få en hædersplads. Det blev nemlig en yderst vigtig bil for Volvo, omend de betydelige indtægter først og fremmest rullede ned i Fords pengekasse.

Kom sent på banen

Selv om det svenske mærke var kommet halvsent ind i SUV-kampen – efter Mercedes-Benz M-klasse og BMW X5 – så Volvo helt rigtigt, da det i 1998 blev besluttet at bygge mærkets første SUV. Inden da var to tidligere projekter blev opgivet.

Volvos ledelse skulle 4. maj 1999 beslutte, hvilken af tre designstudier, der skulle blive til Volvos første SUV - og om projektet i det hele taget skulle have lov at fortsætte. Det skete i bagende sol på Volvos testbane i Arizona.

Selve projektudviklingen tog kun 27 måneder, så bilen kunne lanceres på Detroit-udstillingen i januar 2002. Et år inden havde Volvo vist et koncept samme sted, men det var kun en teaser, for bilen var da helt færdig. Konceptbilen havde kun fire sæder for ikke at afsløre, at bilen ville få syv pladser, og den var med vilje – med projektleder Hans Wikmans ord – gjort mindre køn end produktionsudgaven.

Designet i USA

Designet blev besluttet allerede i 1999, da Volvos ledelse var forsamlet på Volvos testbane i Arizona for at vælge med tre designforsalg – to skabt i USA og ét i Sverige. Vinderren blev forslaget fra Doug Frasher fra Volvos Concept & Monitoring Center i Californien.

I det hele taget var USA afgørende for XC90, der blev det klart største marked for Volvos SUV, og det viste sig at være klogt at have en kvindelig fokusgruppe, for det endte med, at 80 procent af alle solgte XC90 i USA blev kørt af kvinder.

Projektteamet og Volvos ledelse med "vinderbilen".

Første bil med anti-rul

XC90 skilte sig ud på flere punkter i 2002. Det blev f.eks. den første bil, der fik beskyttelse mod at vælte - ved hjælp af en overbygning på ESC-systemet.

- Da vi var på research i USA i slutningen af 1990’erne, bemærkede vi, at op mod halvdelen af alle årlige 45.000 dødsulykker var vælteulykker, især med amerikanske SUV-biler, som på den tid ikke var særlig avancerede, fortæller bilens projektchef Hans Wikman, da eksemplar nr. 636.143 er rullet af båndet.

Og det fungerede åbenbat i praksis, før ifølge Hans Wikmans viden, har kun seks personer i USA mistet livet i en XC90 gennem årene.

Volvo gjorde meget ud af, at XC90 ikke skulle aggressiv over for almindelige biler, hvilket var et problem med offroadere i 2002.

Desuden var XC90 gjort ”ikke-aggressiv” i forhold til personbiler, hvilket ellers var ved at være et problem dengang – den store og tunge SUV’ere smadrede ofte hen over almindelige personbiler, når en af hver kolliderede frontalt. Løsningen var bl.a., at placere de stødabsorberende zoner så lavt, at det passede med en personbils.

Ford købte Volvo midt i det hele

Da Ford Motor Co. købte Volvo Cars i 2000 blev den endnu ufærdige XC90 en vigtig del af handlen, selv om Volvo-folkene oprindelig var bekymrede for, om bilen ville få lov at overleve. Ikke alene overlevede den, den blev også i perioder Sveriges største eksportsucces med en angivet årlig værdi på 40 mia. s.kr. i de bedste år.

Det var planen at sælge 50.000 eksemplarer årligt, men i flere år lå salget på 85.000.

I Danmark er der nyregistreret 1.919 XC90 på de 12 år.

Sidste bil på

Sidste eksemplar af XC90 kom direkte til Volvos museum i Gøteborg.

P2-platform

XC90, der havde projektnavnet P28, var baseret på same P2-platform, som S80, der kom frem i 1998. Ford benyttede senere platformen til at par af sine modeller, Five Hundred og Freestyle.

Med XC90s pensionering er det omsider slut med P2-platformen. De nuværende S60, V70 og S80 er nemlig baseret på Fords og Volvos fælles EUCD-platform. Det skete ikke med XC90, som egentlig skulle have haft en afløser for seks-otte år siden, men det projekt fik aldrig grønt lys af Fords ledelse. Derfor måtte XC90 levere videre længe ud over sin naturlige pensionsalder.

XC90 blev Volvos første rigtige SUV, men Volvo havde da lang erfaring med mere seriøst terrængående biler.

XC90 har holdt sig godt trods sin alder, men bl.a. på køreegenskaber var det tydeligt, at bilen stammer fra 1990’erne, og ved de seneste forbedringer af S60/V70/S80 kunne XC90 ikke få alle opdateringer, da bilen er baseret på en langt ældre teknologi.

LÆS OGSÅ: Motors sidste prøvekørsel af Volvo XC90

Lever videre i Kina

Helt slut med XC90 og P2 er det faktisk ikke. Bilen får et nyt liv i Kina. Serieproduktionen af XC90 Classic er så småt ved at gå i gang på Volvos nye fabrik i Daqing, Nordkina.

Hans Wikman og fem andre pensionerede XC90-veteraner har været hyret af Volvo i et halvt års tid til at få overført produktionen til Kina.
Imens gør Volvos hovedfabrik i Torslanda klar til at fremstille den nye generation baseret på Volvos egen, nye SPA-platform. Forserie-produktionen går i gang lige efter sommerferie, og serieproduktion er beregnet til primo 2015.

LÆS OGSÅ: Volvo vil være avanceret luksus