Som en ekstra service for FDMs 242.000 medlemmer har vi lavet en elektronisk udgave af Motor, der kan nydes, indtil den trykte udgave af Motor dukker op 29. august.
Det nye særnummer udkommer kun elektronisk og består af en grundig test af de nye trillingebiler Citroën C1, Peugeot 108 og Toyota Aygo – biler der traditionelt set har ligget helt i top blandt danskernes mest købte biler.
TRYK HER: Læs det nye e-magasin
Vi gennemgår bilerne, sammenligner dem med konkurrenterne og peger på forskelle og ligheder mellem de nye trillinger. Der er masser af billeder og data, ligesom et par videoer også har fundet vej til denne elektroniske udgave.
Særnummeret kan læses på vores hjemmeside, på en smartphone eller på en tablet, uanset om det er en Apple iPad eller en Android-baseret version. Har du ikke allerede hentet Motors app, kan du læse her, hvordan du får den.
Med app’en kan du foruden dette særnummer altid læse månedens e-magasin-udgave, der i alle andre måneder er identisk med papirudgaven, men som udkommer et par dage før den trykte version ligger i postkassen. Og du kan gå på opdagelse i arkivet af Motor helt tilbage til 1996, og på den måde søge efter biltest, rejseartikler eller lignende.
Motor udkommer i trykt form næste gang fredag den 29. august, og det blad vil også indeholde en gennemgang af de tre biler – dog i en version med en del færre sider end dette aktuelle særnummer.
TRYK HER: Læs det nye e-magasin