Nyt om biler

Hyundai oplyser, at den nye i20 bliver en meget stor minibil med en længde på 4,04 m og ikke mindst en akselafstand på 2,57 m. Det sidste er en forøgelse på knap fem cm og gør den til en af de største biler i klassen – hvis ikke den største – ud fra denne vigtige målestok. Det lover godt for bagsædepladsen.
326 liter bagage
Imponerende er også bagagerummet. Hvis Hyundais angivelse på 326 liter er et ærligt tal, bringer det bilen helt op i den lille mellemklasse på dette punkt.

Dansk lancering finder sted til foråret.