Fremtidens biler skabes i en svensk skov

Aktive sikkerhedssystemer og selvkørende biler spiller en så vigtig rolle for fremtidens sikkerhed, at der nu er åbnet et enormt testanlæg i Sverige til at udvikle og teste teknikken. Bl.a. indeholder Asta Zero-anlægget en by med fodgængere og cyklister.

'Volvo Ville' i Asta Zero-testområdet.

Af

Torben Arent
Bilist

Vejen til bedre sikkerhed kan være snørklet. En lille kopi af New York-bydelen Harlem er skudt op langt ude i svensk nåleskov en times kørsel uden for Gøteborg i Vestsverige. Her i den kunstige, afspærrede by kommer en væsentlig del af fremtidens aktive sikkerhedssystemer til at blive udviklet.

Den seks km lange rundbane er udformet som en almindelig landevej og ligner slet ikke traditionelle testbaner. Skrænten her blev sprængt væk i ét hug ved brug af 14 ton dynamit.
Den seks km lange rundbane er udformet som en almindelig landevej og ligner slet ikke traditionelle testbaner. Skrænten her blev sprængt væk i ét hug ved brug af 14 ton dynamit.
Her kan skabes alle mulige trafiksituationer, fodgængerdukker kan hoppe ud fra en port, og automatiske cyklister kan pludselig komme svingende rundt om hjørnet. De situationer kan bl.a. bruges til at teste selvkørende biler, automatiske bremsesystemer og rigtige føreres opmærksomhed eller mangel på samme.

'Staden' eller 'Volvo Ville'

At byens facader er direkte kopier af en del af Harlem, er en tilfældighed, og dens officielle navn er blot ”Staden” (byen). Ved indvielsen foreslog Motor navnet Volvo Ville, da Volvo bliver langt den største bruger af anlægget, men ejerne af Asta Zero-anlægget kunne bedre lide det neutrale navn af hensyn til andre kunder.

Asta Zero, der kaldes verdens første fuldskalaanlæg til test af aktive sikkerhedssystemer, betyder Active Safety Test Area, og zero henviser til nul ulykker. Ingen alvorlige trafikulykker er visionen for både de svenske myndigheder og Volvo. Sidstnævnte har et erklæret mål om, at i 2020 må ingen blive dræbt eller komme alvorligt tilskade i en ny Volvo, og derfor er det nye testanlæg særlig vigtigt for Volvo.

Gemt i skov med hemmelig adresse

Det enorme asfaltområde her er fuldstændig jævnt og lige. Her kan tre biler mødes i høj fart, efter de er accelereret op fra hver sin tilløbsbane.
Det enorme asfaltområde her er fuldstændig jævnt og lige. Her kan tre biler mødes i høj fart, efter de er accelereret op fra hver sin tilløbsbane.
Ved indvielsen af Asta Zero var der flere hundrede gæster fra store dele af verden, men fra nu af er det to mio. kvadratmeter store anlæg hermetisk lukket for offentligheden. Et tre meter højt hegn omkranser hele området, jordvolde skærmer for kameralinser og Securitas bevogter det hele. I øvrigt er stedet ikke nemt at finde i det langstrakte skovområde mellem Borås og Allingås, og firmaets officielle adresse er en kontorbygning inde i Gøteborg.

Ud over ’Volvo Ville’ består testanlægget af en seks km lang, ’rigtig’ landevej, 700 meter lige, firesporet motorvej samt et enormt, dråbeformet højhastighedsanlæg. Hvert område har sit eget kontroltårn, da nogle test skal udføres med selvkørende biler eller af robotter.

- Her kan vi gøre hvad som helst. Vi kan simulere alle former for trafikscenarier, erklærede direktøren for anlægget, Pether Wallin, ved indvielsen.

Anlægget giver mulighed for mange testforhold. Det er vigtigt, når man skal undersøge, hvordan biler interagerer med bevægelige objekter som f.eks. andre biler, fodgængere, cyklister, knallerter, motorcykler, lastvogne, busser og dyr, der pludselig dukker op.

Forhindringer kan dukke op

I byen kan fodgængerdukker løbe ud foran bilen for at teste sikkerhedssystemerne.
I byen kan fodgængerdukker løbe ud foran bilen for at teste sikkerhedssystemerne.
Landevejen kan både fungere som tosporet landevej og som den ene halvdel af en firesporet motorvej. Ti steder kan objekter – elge, biler, personer - dukke op foran bilerne. På vejen er der to T-kryds og en krydsende vej, hvor der sågar er to busstoppesteder, hvor holdende busser kan spærre udsynet. Nogle steder er der kabelautoværn, men det er ikke så meget for sikkerhedens skyld, men for at teste om bilernes radar bliver forstyrret.

Højhastighedsanlægget er dråbeformet med en diameter på 240 meter. Her der til tilkørsels- og accelerationsveje fra tre sider, så biler – også lastbiler – kan mødes med høj hastighed inde midt på det enorme asfaltområde. Her kan bilerne enten kollidere eller det kan gå ud på afprøve de tekniske systemer, der skal sørge for, at bileren netop ikke støder sammen.

Hele området er fuldstændig dækket med højhastigheds-wifi, og det har sin egen GPS-sender på en mast, så bilernes position kan bestemmes med omkring to cms nøjagtighed. Desuden er der nedgravet 80.000 meter elkabler, så der f.eks. kan laves forsøg med opvarmede veje eller lægges induktionsspoler ned i vejen, så elbiler kan oplades, mens de kører.

Kan bruges af alle

Der er f.eks. plads til, at store lastbiler kan foretage drabelige manøvrer ved høj fart.
Der er f.eks. plads til, at store lastbiler kan foretage drabelige manøvrer ved høj fart.
Anlægget ejes af to svenske forskningsinstitutioner, som har investeret 400 mio. kr. i projektet. Men idéen og udformningen kommer i høj grad fra Volvo Cars, som også bliver storkunde. Sammen med Volvo Trucks, Scania og sikkerhedsfirmaet Autoliv har parterne garanteret lejeindtægter i 10-12 år.

Derudover er anlægget åbent for alle bilproducenter, underleverandører og forskningsinstitutioner, der vil leje anlægget. Det er bygget så snedigt med serviceveje i to etager, at op til fem hold – f.eks. fra konkurrerende bilfabrikker – kan arbejde på stedet på én gang uden at se, hvad hinanden laver.

Asta Zero ligger ved siden af Volvos eget 'hemmelige' testanlæg Hällared, hvor den grundlæggende udvikling og testning af biler i almindelighed, f.eks. holdbarhed og køreegenskaber, fortsat vil foregå.