En lavere registreringsafgift er den bedste måde at øge mobiliteten, jobskabelsen og den samlede velfærd i Danmark. Det kan konkluderes på baggrund af Finansministeriets seneste beregninger af, hvilken effekt det har for statskassen, at sænke syv forskellige skatter og afgifter.
Beregningerne af effekten af skatte- og afgiftssænkninger er at finde i et svar som Finansministeriet har givet til Liberal Alliance. I spørgsmålet til finansministeren spørger de ind til lettelse af topskattesatsen, øgning af topskattegrænse, øget jobfradrag, lettelse af bundskattesatsen, nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag, nedsættelse af de gennemsnitlige afgifter og nedsættelse af registreringsafgiften.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Registreringsafgiften er Ebberød Bank
Registreringsafgiften giver det største velfærdstab
I alle tilfælde vurderer Finansministeriet, at afgiftslettelser vil give en velfærdsgevinst. Årsagen er, at beskatning giver forvridninger i økonomien og medfører et såkaldt velfærdstab. Men beregningerne viser samtidig, at en lettelse af registreringsafgiften medfører den største velfærdsgevinst. Den høje registreringsafgift og de tilsvarende høje låne- og forsikringsomkostninger gør, at mange familier ikke har råd til en bil. Registreringsafgiften vender altså den tunge ende ned af. En sænkelse af registreringsafgiften vil derfor også have den fordel, at den både vil være en lettelse i toppen og bunden af indkomstskalaen.
Af beregningerne fremgår det, samfundet mister to kroner og 30 øre, hver gang statskassen indkasserer én krone i registreringsafgifter. Skatteministeriet har tidligere fremlagt lignende regnestykker. Tænketanken CEPOS har beregnet, at man kan få flere penge i statskassen ved at fjerne den høje afgiftssats på 180 procent, blandt andet fordi forbrugerne så vil købe dyrere biler, der er bedre tilpasset deres behov.
Lavere registreringsafgift øger arbejdsudbud
Det nye i Finansministeriets beregninger er, at de også afslører registreringsafgiften som den mest skadelige afgift i forhold til arbejdsudbuddet. End ikke en sænkning af indkomstskatterne vil have samme positive effekt på beskæftigelsen.
FDM har gennem årene anset registreringsafgiften som en skat på mobilitet og dermed også en hæmsko for jobskabelsen. Årsagen er, at mange familier har brug for en eller to biler for at få hverdagen til at gå op i forhold til arbejde, indkøb og fritid. Anskaffelsen af en bil gør det muligt at nå væsentlig flere arbejdspladser, og tidsgevinsterne ved at have en bil gør det muligt at arbejde mere. Det er netop den effekt der gør sænkning af registreringsafgiften særlig interessant set i et samfundsøkonomisk perspektiv.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Danskerne tvunget til at elske mikrobilen
Undgå lappeløsninger
Kritikere har allerede været ude med budskabet om, at hvis registreringsafgiften sænkes, vil det lede til øget belastning af miljøet – her er det dog værd at erindre, at registreringsafgiften kun er én af en række bilafgifter og kun udgør omkring en tredjedel af det samlede afgiftstryk på 44 milliarder årligt. Hertil kommer, at de resterende afgifter nemt kan indrettes til fortsat at motivere forbrugeren til at købe energieffektive biler med lav miljøbelastning.
FDM mener grundlæggende, at registreringsafgiften bør fjernes og brandbeskatning af mobilitet ophøre. Her er det vigtigt at huske, at Danmark er et af de få lande, der beskatter biler så markant. En begyndelse kunne være at fjerne det høje afgiftstrin på 180 procent.
Der er med andre ord ikke behov for lappeløsninger og omlægninger, men en regulær reform, som begynder reduktionen af registreringsafgiften. Set fra vores side er her virkeligt et potentiale for at få nogle gladere vælgere for enhver siddende regering ved at forbrugerne får muligheden for at købe en mere sikker og miljøvenlig bil og en model, der matcher deres reelle transportbehov. Derfor bør bilafgifterne indgå på lige fod med indkomstskatter i de kommende politiske debatter frem mod næste folketingsvalg.