Nu også det: racerbiler uden fører

For at vise, hvor langt teknikken med selvkørende biler er kommet, vil Audi nu lade en A7 stille op i motorløb på Hockenheimbanen – med op til 240 km/t.

Audi RS 7 er kalr til at køre på racerbane med 240 km/t. - uden fører.
Nyt om biler

Det går rask fremad med den teknologi, der på sigt skal give os helt eller delvist selvkørende biler. Og at sensorer mm har nået et meget højt niveau, vil Audi nu demonstrere på en usædvanlig måde.

Som en del af tyske Touring Car Championship på Hockenheimbanen vil Audi sende en A7 RS 7 ud på sit eget løb. Og det vil ske for fulde gardiner.

Køres til den fysiske grænse

Den førerløse RS 7 vil køre banen rundt ved fuld kraft og køres til dens fysiske grænser med millimeters præcision. Audi forventer, at den førerløse RS 7 vil være næsten lige så hurtig som med en professionel racerkører, og ud fra de tests, der er foretaget indtil videre, forventer Audi en omgangstid på lidt over to minutter og hastigheder på op til 240 km/t.

Audis førerløse motorsportsdebut bliver transmitteret direkte 19. oktober kl. 12.45 på Audi Media TV.

Audi har fået "kørekort" til selvkørende biler efter de nye regler i Californien. Bilerne skal teste automatisk kørsel i motorvejsmiljø. Foto: Audi
Audi har fået "kørekort" til selvkørende biler efter de nye regler i Californien. Bilerne skal teste automatisk kørsel i motorvejsmiljø. Foto: Audi
Bilen har fået californisk kørekort

Audi har i øvrigt netop som første bilmærke fået en ny californisk kørselstilladelse for førerløse biler, efter at en række nye regulativer for testkørsel med selvkørende biler på offentlige vej trådte i kraft 16. september.

Derfor kan man nu møde en Audi A7 med ”Traffic Jam Pilot” på de californiske veje. Udviklingen har til formål at udvikle højt automatiserede køresystemer til motorvejskørsel. Audi forudser, at denne teknik kan være klar inden for fem år.
 

SE OGSÅ: Volvo sender selvkørende bil i trafik