Volvo sender selvkørende biler i trafik

Et stort forsøg med 100 biler, der kan køre selv, er på vej i den svenske by Gøteborg. Bilerne skal køre på 50 km udvalgte, men offentlige veje.

Helt selvkørende Volvo'er kan opleves i svensk trafik fra 2017.
Nyt om biler

Læs avis mens du sidder bag rattet. Det indikerer Volvos billede herover, at man kan i fremtiden, og det lader til, at det bliver muligt, forsvarligt og lovligt allerede i 2017, når et storskalaforsøg går i gang.

Allerede næste går Volvo personvogne – sammen med andre aktører - i gang med at forberede et omfattende forsøg i sin hjemby.

Volvo gennemførte i sommeren 2013 et demonstrationsforsøg over for pressen. Her foregik testene på afspærret område og med en anden bil ført af et menneske foran.
Volvo gennemførte i sommeren 2013 et demonstrationsforsøg over for pressen. Her foregik testene på afspærret område og med en anden bil ført af et menneske foran.
Projektet begynder om kort tid med kunderesearch, teknologisk udvikling og udvikling af bruger-interface. Den praktiske testfase går i 2017 i gang på 50 km udvalgte veje i og omkring Gøteborg.

Disse veje er hovedfærdselsårer for pendlertrafik og omfatter især en motorvejslingende motortrafikvej, hvor der er hyppige kødannelser.

Skal kunne klare alle slags kørsel

- Vores mål er, at bilen skal være i stand til selv at klare alle tænkelige trafikscenarier, inklusive at forlade trafikflowet og finde en sikker ”havn”, hvis føreren af en eller anden årsag ikke er i stand til at genvinde kontrollen, siger teknisk specialist hos Volvo Cars, Erik Coelingh.

Forsøget skal bl.a. afdække typiske trafiksituationer, der egner sig til selvkørende biler, undersøge kundernes tillid til selvkørende biler og vurdere, hvordan trafikanter, der omgiver en selvkørende bil, kører smidigt sammen med den.

Vælg mellem "autonom" og "aktiv" kørsel

I det store Volvo-forsøg bliver bilerne så autonome, at de kan køre helt selv i offentlig trafik. Men personen på forsædet skal med passende mellemrum holde øje med bilen.
I det store Volvo-forsøg bliver bilerne så autonome, at de kan køre helt selv i offentlig trafik. Men personen på forsædet skal med passende mellemrum holde øje med bilen.
Volvos vision er, at autonom kørsel skal give forbrugerne væsentlige fordele, og som bilist vil man i fremtiden kunne planlægge sin kørsel med en kombination af autonom og aktiv kørsel.

- Den selvkørende teknologi gør det muligt at lade bilen tage over, når forholdene er til det, siger Volvo-chefen Håkan Samuelsson.

LÆS MERE: Bilen klarer selv den kedelige kørsel

Volvos næste generation af biler er designet til at kunne håndtere en række teknologier, der skal bruges til autonom kørsel. Disse biler kommer i handlen fra foråret 2015 og vil altså – i en særlig avanceret udgave – kunne indgå i forsøget.

Skal være klar til 2020

Et forsøg med biler, der kan finde hen til en parkeringsplads, efter at føreren har forladt bilen, er indledt og vil indgå i det store forsøg fra 2017.
Et forsøg med biler, der kan finde hen til en parkeringsplads, efter at føreren har forladt bilen, er indledt og vil indgå i det store forsøg fra 2017.
Volvo har tidligere erklæret, at firmaet vil have selvkørende biler klar i 2020 – men har ikke sagt præcis hvor autonome, de vil være til den tid.

I forsøget bliver der tale om det, som fagfolk definerer som ”highly autonomous cars.” Det vil sige, at ansvaret for kørslen gives til bilen. Føreren skal være med og ind imellem holde øje med bilen og kørslen.

Det kommende forsøgsprojekt kaldes "Drive Me – selvkørende biler for bæredygtig mobilitet". Det er et fælles projekt mellem Volvo Cars, Trafikverket (vejdirektorat), den svenske Transportstyrelsen, forskningscentret Lindholmen Science Park og Gøteborg Kommune. Projektet støttes af staten.