Til efteråret vil den halvandet år gamle i10 være ældste model i Hyundai-programmet. Der kommer nemlig et hav af nye og faceliftede modeller i 2015.
Det begynder med luksusbilen Genesis i januar.
Dernæst - til marts - lanceres den nye i20 minibil og en faceliftet udgave af mellemklassebilen i30.
Efter sommerferien får jobklassebilen i40 en ansigtsløftning, og til efteråret overgår det samme den kompakte MPV ix20. Omtrent samtidig kommer en ny udgave af den mellemstore SUV ix35.
Ny i programmet er i løbet af i år en "coupé"-version af i20 - hvilket vil sige en tredørs model med sportsligt tilsnit.
Kun en 'ix25'-SUV mangler. Den er nok først klar i 2016 eller 2017.
SE OGSÅ: Hyundai i20 - skabt til Europa