Skarpladte fotobiler rykker ud nu

Omtrent samtidig får de øvrige 25 ATK-biler, som de kaldes i fagsproget, installeret det nye udstyr.

Det er konsekvensen af, at regeringen i 2012 besluttede at skrue kraftigt op for de automatiske, mobile enheder i stedet for at opsætte stærekasser.

75 nye årsværk, svarende til 75 betjente, er bevilget til de nye biler. Til gengæld skal der bruges færre administrative medarbejdere til at behandle billeder og bøder bagefter.

Meget større risiko

De nye biler er på mange måder dårligt nyt for bilister, der - bevidst eller ubevidst – kører over fartgrænsen. Risikoen for at møde en fotobil bliver mindst firedoblet i forhold til 2013, og chancen for at slippe for bøden, hvis man har kørt for hurtigt, skrumper.

Med det digitale udstyr kan politimanden i den opvarmede varevogn ramme plet meget oftere end hidtil. I stedet for radar virker den halvautomatiske fartkontrol nu ved hjælp af lidar-teknologi, som er en ”3D”-form for laser. Det betyder, at laseren kan ”feje” hen over tre-fire vognbaner og skelne hver bil fra de øvrige. Samtidig fotograferes nummerpladen, så computeren kan identificere bilens registreringsnummer.

Op til to billeder i sekundet kan udstyret tage, og det kan godt være to forskellige biler, der fotograferes inden for et sekund.

40 pct. slipper i dag, 10 pct. fremover?

I dag må sagen henlægges, som det hedder på politisprog, hvis der er to biler på billedet. I det hele taget vil det digitale udstyr giver mere skarpe billeder, og desuden er det ikke længere afgørende, at føreren kan genkendes. Ved fartoverskridelser på op til 30 procent, er det nemlig nu bilens ejer, der hæfter for bøden.

LÆS OGSÅ: Nu får bilejeren ansvaret for fartbøden 

Chefen for Rigspolitiets færdselsafdeling (Nationalt Færdselscenter), Frank Mathiesen, siger, at hidtil er 40 procent af alle bilister, der er blevet blitzet, sluppet for at få bøden tilsendt. Han tør ikke sige noget sikkert om det nye system, men kan godt forestille sig, at det fremover kun bliver ca. 10 procent.

Og man bør ikke være i tvivl, hvis man er blevet taget for at køre for hurtigt. Den store røde blitzlampe fyres altid af, også i dagslys.

Kan skelne mellem personbiler og lastbiler

Blandt andre nye muligheder er, at computersystemet kan se forskel på f.eks. en personbil og en lastbil, så de tunge køretøjer bliver fotograferet, selv om de ikke overskrider den generelle fartgrænse på stedet, men ”kun” den for lastbiler.

Alle bilerne er af typen VW Transporter i lang udgave og med forhøjet tag. De nye biler gemmer sig lidt bedre blandt andre varebiler end før, da de nu er på gule nummerplader.

Ud over de 100 fotobiler har Rigspolitiet selv to styks til træning, test og evt. som reserve. Disse to er på hvide plader.

Politiets nye udstyr kaldes Poliscan og er fra den tyske producent Vitronic.