Vores biler kører længere og længere på literen. Selv om danskerne i 2014 købte lidt større biler end de foregående par år, er årgang 2014 den grønneste til dato.
Trafikstyrelsen har beregnet, at 85,2 procent af alle nye biler købet i 2014 tilhører energiklasse A, A+ eller A++.
Det er en klar fremgang i forhold til 82,6 procent i 2013, 76 procent i 2012 og 63 procent i 2011.
62 procent over 20 km pr. liter benzin
Energiklasse A eller bedre svarer til, at bilernes officielle brændstoføkonomi er 18,2 km pr. liter for benzinbiler og 20,5 km pr. liter for dieselbiler.
Langt den største del – knap 62 procent - af de nye biler befinder sig i energiklasse A+, hvor de officielle tal er mindst 20,0 km/l for benzin og mindst 22,5 for diesel.
Trafikstyrelsen har ikke opgjort det gennemsnitlige CO2-udslip for de nye biler i 2014. Året før var det 112,7 gram.