Kia vil vise en ny ”stilfuld konceptbil ” på Genève-udstillingen først i marts, og alt tyder på, at det allerede drejer sig om den næste Optima, Kias model i den store mellemklasse.
Optima er netop lanceret i Danmark i en faceliftet udgave, men Kia har travlt med modelfornyelsen, så kan godt passe, at den faceliftede Optima får et meget kort liv.
Kia siger ikke selv, at det rent faktisk er en ny Optima, men kalder dog bilen en D-segment-model, hvilket er den klasse Optima tilhører.
"Aktiv livsstil"

En almindelig sedan får normalt ikke etiketten ”aktiv livsstil”, så det kunne meget vel være en stationcar-bagende, der gemmer sig bag forhænget. Ifølge Motors oplysninger kommer der nemlig som noget nyt en stationcar-version af Optimas efterfølger.
Konceptbilen er designet i Kias europæiske designstudie i Frankfurt, og det er den 11. konceptbil, studiet står bag.