Nyt om biler

Som Motor tidligere formodede, er der tale om en stationcar, som også bliver en mulighed, når bilen kommer til salg, formentlig sidst i 2015 eller tidligt i 2016.
Stationcar er nyt
Det er nyt, at Optima bliver tilbudt som stationcar, men det er en vigtig variant, hvis man vil gøre sig gældende i den europæiske firmabilsklasse.

Designet i Europa
Sportspace er designet af Kias designstudie i Frankfurt under ledelse af Gregory Guillaume, mærkets europæiske chefdesigner, der betegner bilen som en grand tourer.
Det indebærer ifølge Kia bl.a., at bilen har et højt niveau af kabine- og interiørkomfort samt praktisk opbevaringsplads af en betydelig størrelse.
