DS går solo med avanceret 5’er

Det franske mærke DS er klar med sin første nye model, efter at luksusmærket er blevet næsten frigjort fra Citroën.

DS 5 i anden generation.
Nyt om biler

Den nye DS 5 har samme grundform som sin forgænger, dvs. en SUV-agtig femdørs, men alt er nyt. Fotos: DS
Den nye DS 5 har samme grundform som sin forgænger, dvs. en SUV-agtig femdørs, men alt er nyt. Fotos: DS
DS er et bilnavn, vi skal vænne os mere til. En gang var det et modelnavn for luksuriøse Citroën’er, men nu er det et stort set selvstændigt mærke i PSA-koncernen, der også står bag Citroën og Peugeot.

Det er derfor en vigtig model for det unge bilmærke, der nu lanceres på Genève-udstillingen. DS 5, som nu kommer i anden generation, som er et mellemstort facelift af den nuværende model.

Selvstændighed: DS og 5 med mellemrum

Bemærk detaljen med, at bilen nu ikke længere hedder (Citroën) DS5, men DS 5 – altså DS og 5 i to "ord".

Forlygterne fås i en version, der kombinerer xenon- og LED-teknik.
Forlygterne fås i en version, der kombinerer xenon- og LED-teknik.
Desuden er Citroën-navnet og -logoet helt forsvundet fra bagsmæk og hjulkapsler.

Designet af den nye front er præget af vandrette og skulpturelle linjer med det nye DS-logo i midten. Forlygterne fås i en udgave, der kombinerer xenon og LED.

Kabinen viderefører cockpit-stilen fra den første DS5 med to midterkonsoller, dels mellem forstolene, dels i loftet, og mange af kontakterne er udformet som i et fly.

Kan ringe efter hjælp

DS 5 får berøringsskærm, som giver adgang til f.eks. navigation og lydanlæg og reducerer antallet af kontakter på midterkonsollen. DS 5 kan leveres med nødkaldsystemet Ecall i forbindelse med pakken "SOS & Assistance".

Førerpladsen er stadig i cockpit-stil, men det er ikke muligt ud fra billedet at se, om der stadig er lige så mange knapper i loftet som før.
Førerpladsen er stadig i cockpit-stil, men det er ikke muligt ud fra billedet at se, om der stadig er lige så mange knapper i loftet som før.
Motorprogrammet dækker over ydelser fra 120 til 210 hk. Ved lanceringen er der mulighed for benzinmotoren THP 165 (16,9 km/l) samt dieselmotorerne Blue HDi 120 (26,3 km/l), Blue HDI 150 (22,7 km/l) og Blue Hdi 180 (23,3 km/l).

Sidst i 2015 udvides motorprogrammet med THP 210. Der kommer også en Hybride 4x4 (28,6 km/l).