Det er svært ikke at få armene ned som bilpendler for tiden. De seneste tre dage er prisen på benzin og diesel nemlig faldet med 20 øre pr. liter. Siden sommeren sidste år og indtil midten af januar måned nærmest kollapsede benzinprisen med prisfald på over 2,70 kr. pr. liter. I praksis så vi i januar standerpriser på under 9 kr. for en liter oktan 95 og diesel til under 8 kr. literen. Det er billigt, når man tænker på, at over halvdelen af prisen er moms og afgifter, samt at olien skal op af jorden, raffineres og transporteres ud til tankstationerne.
Siden er benzinprisen steget igen med over en krone, så vi nu ’kun’ ligger lidt over halvanden kr. under sidste sommers priser. Besparelsen er dog til at føle på for en gennemsnitsbilist, der bruger 1.200 liter brændstof: 1.800 kr. Det er også besparelsen ift. FDMs bilbudget, hvis priserne holder året ud.
Spørgsmålet er, om de gør det? Svaret er højest sandsynligt ja. Men der er stærke kræfter på spil, og hvis vi ser endnu længere ud i fremtiden, kan prisen stige kraftigt. Baggrunden for det er, at oliekartellet OPEC, som ellers kunne dikterer priserne i især 1970’erne og 1980’erne ikke længere har fælles fodslag. Det er der mange forklaringer på, men humlen er, at landene simpelthen ikke kan blive enige om at holde et højt prisniveau. Det kan de ikke, fordi mange andre lande står på spring for at udvinde olie og gas, både amerikansk skiferolie og dyre off-shore boringer i for eksempel Arktis. Og her vil en lav oliepris gøre mange af disse projekter urentable. Saudi Arabien, som er både verdens største olieproducent og producenten med de laveste udvindingsomkostninger, er ret klar i mælet: Prisen skal ned og holdes nede, indtil konkurrenterne opgiver, og prisen efterfølgende kan sættes op. De andre lande i OPEC, som har højere udvindingsomkostninger er knap så enige, men kan reelt ikke gøre noget, og de har ofte et statsbudget, som er afhængigt af olieindtægter. Derfor ser vi i dag et meget stort udbud af olie, som holder prisen nede.
Faktisk er prisen så lav, at mange spekulanter kan se en fordel i at købe olie i dag, lagre den for eksempel på supertankere og levere den til en højere pris i fremtiden - såkaldt contango. Det har bevirket, at 90 procent af lagerkapaciteten i Europa er fyldt op. Udbuddet og spekulationen er lige nu med til at få priserne til at hoppe op og ned, afhængigt af om prisen er kommet for langt ned eller for højt op.
Så fremtiden er lidt mudret, men det næste år skal vi nok forvente fortsat billig benzin med udsving op og ned.