Amerikansk vildskab i Kina

General Motors nærmer sig en science fiction Batmobil med konceptbilen Chevrolet FNR. Formålet er en vision for den elektriske, selvkørende bil.

Chevrolet FNR.
Nyt om biler

Der er ikke sparet på effekterne her. En Batmobil fra Batman-filmene er en naturlig association, når man ser General Motors’ konceptbil FNR på biludstillingen Auto Shanghai 2015.

Konceptbilen Chevrolet FNR er eldrevet med motorerne indbygget i hjulene. Fotos: Torben Arent
Konceptbilen Chevrolet FNR er eldrevet med motorerne indbygget i hjulene. Fotos: Torben Arent
Ikke én lige linje lader der til at være på Chevrolet FNR, som har døre, der åbner opad.

Bilen som sådan er udelukkende et trækplaster på Chevrolet-standen i Shanghai, men budskabet om fremtidens bilkørsel er reel nok.

FNR er eldrevet med motorerne anbragt i hjulene, og opladningen kan ske trådløst ved at parkere hen over en plade. GM viser også den elektriske kompaktmodel Bolt på standen som et signal om, at der skal til at ske noget på elbil-fronten i Kina.

SE OGSÅ: Chevrolet Bolt er helt elektrisk

Helt selvkørende

Som en konsekvensa f, at FNR er designet til at skulle være selvkørende, kan forsæderne drejes bagud.
Som en konsekvensa f, at FNR er designet til at skulle være selvkørende, kan forsæderne drejes bagud.
Fremtidsbilen FNR er samtidig helt selvkørende, og derfor er kabinen indrettet, så de to forreste sæder kan dreje en halv omgangs, hvorved de ombordværende sidder over for hinanden.

Det er samme idé, som Mercedes-Benz har brugt i konceptbilen F 015, og det samme gælder en teknik, der gør det muligt for ”føreren” at tage kontrol med bilen og køre den i manuel tilstand ved at fokusere med øjnene eller bruge fagter.

SE OGSÅ: Manuel kørsel er muligt

Konceptbilen er skabt i Shanghai af GM’s Pan Asia Technical Automotive Center og skal være med til at markere Chevrolets tiårs jubilæum i Kina.